En fortælling om kærlighed | 14

Jeg kan stadig huske de efterfølgende år. Allerede da Madicken var to et halvt gik vi på boligjagt. Vi havde længe snakket om at finde noget større og med en lidt mere børnevenlig have så Madicken kunne lege udenfor alene. Vi ville også gerne lidt længere fra centrum og vi ville gerne have et ekstra værelse, for jeg var gravid igen.
Det var egentlig ikke planlagt, men pludselig skete det og så vidste både jeg og Lukas at vi gerne ville være forældre igen.

 photo Screenshot-3_zpsd29e45bd.jpg

Vi fandt et hus som lå tilpas tæt på byen og stort nok til at alle kunne få sit eget værelse. Køkkenet var helt nyt, men derudover var der en masse renovation. Lukas og jeg kiggede på hinanden og var ikke ét øjeblik i tvivl om om vi kunne klare det.

De næste par måneder gik med at pakke ned i det gamle hus. I det nye hus startede vi med at male væggene og lægge nye gulve. Jo flere penge der blev brugt på renovationen des gladere var vi for at vi begge klarede os godt på jobbet. Lukas var kort forinden blevet forfremmet til patruljebetjent. Det gjorde os begge gavn, for hans arbejdstider var ens hver dag og han havde fri i weekenderne.
Jeg selv derimod havde rigtig forskellige mødetider og jeg arbejdede også ofte i weekenderne. Det var ikke noget som fik hverdagen til at falde sammen, men det havde da været rart hvis vi kunne holde fri og weekend i de samme dage, men pyt nu med det.

 photo Screenshot_zps65c19052.jpg

Vi startede med at få sat badeværelset i stand for pludselig kom dagen hvor vi skulle være ude af vores gamle hus. Det var en lidt trist dag faktisk, for for mit vedkommende var det det første hus som jeg købte hvor jeg for første gang stod på egne ben. Efterfølgende var det det hus hvor Lukas flyttede ind og sidst var det her Madicken blev født.
Da de sidste flyttekasser var båret ud, vinduerne blevet lukket og dørene låst, stod jeg med en tom følelse. Det her var enden på noget, men det var også begyndelsen på noget nyt. Jeg tog mig til maven, kiggede ned og tog Madicken i hånden.

“Ny hus..”, grinede hun glad og det smittede. Før jeg vidste af det stod jeg også og smilede. Jeg satte hende fast i bilen og vi kørte den lille tur på ca en halv time, til vi var ved det nye hus.
Badeværelset var færdigt, køkkenet var klar og indtil vores værelser var færdigrenoveret og indrettet så måtte vi sove i stuen.

 photo Screenshot-2_zps968cc1ca.jpg

Madicken synes ikke at det var særlig sjovt at sove sammen og havde ret svært ved at falde i søvn om aftenen. Derfor besluttede vi at hendes værelse var næste i rækken. Bagefter måtte vores soveværelse komme til samt den lille nyes. Stuen og spisestuen kom helt af sig selv jo mere der blev pakket ud og pludselig, før vi vidste af det, havde vi et fuldt funktionelt og nyt hus.

 photo Screenshot-4_zpsb3922034.jpg

Vi fandt meget hurtigt en rytme i vores nye hjem. Lukas afleverede hver dag Madicken i vuggestue inden han tog på arbejde, mens jeg gik på barsel herhjemme. Den lille ny kunne komme når som helst så jeg gik lidt utålmodigt og ventede.

I modsætning til min graviditet med Madicken så havde vi valgt ikke at ville vide hvad kønnet var. Selvom jeg følte at det var let at købe og forberede sig når man ved hvad der kommer, så ville vi denne gang hellere blive overrasket. Så længe det er et sundt og raskt barn så er kønnet fuldstændig ligemeget.

 photo Screenshot-5_zpsb9ee7798.jpg

Årstiden sagde efterår igen. Babyen ville blive født i midten af årstiden. Da der var to uger til termin mente h*n til gengæld at nu var det slut med at være inde i maven.
På en meget regnfuld efterårsdag kom han til verden og vi kunne nu kalde os forældre til “en af hver”.

Den lille nye babydreng var sund og rask på alle måder så vi kom allerede hjem fra hospitalet efter kun en enkelt dag. Både jeg og Lukas havde barsel de første tre uger, men derefter måtte Lukas tilbage på arbejde igen. Derefter var det kun mig og lille Maximillian som var hjemme.

Nej, jeg glemmer det aldrig.

 photo Screenshot-10_zps88209cf2.jpg

“Mor, fortæl igen…”, plagede Madicken mig med sin lille fine stemme. Jeg smilede ned til hende på gulvet hvor hun opslugt sad og fulgte med i historien. Hun elsker når jeg fortæller om hvordan jeg mødte far, da vi giftede os og om dengang hun selv kom til verden. Tænk at det allerede er så mange år siden; og nu sidder jeg her med mine to små guldklumper.

En fortælling om kærlighed | 13

Jeg kan stadig huske den første tid med Madicken. I alle de bøger og film vi havde set under graviditeten, virkede det som en leg at skulle tage sig af et spædbarn.
Realiteten var noget helt andet. Det var ikke fordi hun var et svært barn, hun græd bare meget, og ofte om natten. Om dagen hyggede vi og gik ture i klapvognen, puslede på gulvet og legede med farver, men lige så snart mørket faldt på blev hun en meget ulykkelig lille baby.
Vi prøvede alt muligt, men måtte mange nætter opgive vores egen søvn for at være hos hende.

 photo Screenshot-2_zpsa894b6f5.jpg

Lukas og jeg hjalp hinanden rigtig meget når hun var ked, men jeg som mor måtte trække det større læs da Lukas også skulle passe sit job. Det gjorde mig egentlig ikke så meget, for selvom det var hårdt så var det også en fantastisk følelse at se hende smile op til mig, høre hendes små pludrelyde og kunne holde hende helt tæt.

Vi brugte meget tid på det store tæppe på gulvet eller oppe ved puslepladsen. Når vejret var til det gik vi tur ned i parken, til stranden eller hjem og besøgte Madickens bedsteforældre.

 photo Screenshot_zpsc9444c1f.jpg

De var selvfølgelig helt vilde når vi kom forbi. Jeg synes selvfølgelig også at det var hyggeligt, både at komme lidt ud, men også at kunne slappe lidt af mens Madicken sad hos mormor/farmor og farfar.
Jeg snakkede meget med min mor om hvad vi kunne gøre for at Madicken ikke ville være så ked af det om natten, men hun smilede bare at sagde at det nok skulle komme; Madicken var trods alt kun et par måneder gammel.

 photo Screenshot-3_zpse2bcb948.jpg

Da Madicken var næsten 10 måneder gammel før hun sov alene på sit eget værelse. Hun vågnede kun to/tre gange i løbet af en nat og kunne lulles i søvn med en flaske og musikken fra sin uro. Lukas og jeg begyndte at kunne sove igennem om natten og det pyntede på vores forhold. Ikke at der havde været kurrer på tråden, men når man ikke får sin søvn og samtidig skal passe både hus, baby og job så kommer forholdet ofte i sidste ende.
Heldigvis var vi begge meget opmærksomme på det og udnyttede enhver lejlighed til at være romantiske.
Lukas kom hjem med blomster og jeg sørgede for at maden var klar til ham.

Madicken var også glad for sin far og genkendte ham når hun så ham. De havde et bånd, og havde haft det helt fra starten, mellem sig som kun findes mellem far og datter.

 photo Screenshot-4_zps4af660a3.jpg

Vi begyndte at forberede Madickens fødselsdag allerede en måned før hun fyldte år. Vi inviterede kun bedsteforældre, Jones og Sophie. Sommeren var igen over os, så vi havde valgt at holde en udendørsfest i haven. Madicken, som allerede kravlede rundt mellem vores ben nød at være i centrum. Mormor havde lavet en masse lækre chokoladescones, som blev nydt i fulde drag af os alle.

 photo Screenshot-5_zpsf3034af7.jpg

Madickens etårs fødselsdag var en succes. Sidst på dagen da vi var ved at være trætte og gæsterne var på vej hjem overraskede hun os alle sammen. Hun stod og holdt fast i bordkanten, men pludselig slap hun og gik hele fire skridt.
Det var første gang at hun gik helt selv, og så på sin fødselsdag. Mit lille vidunderbarn.

Nej, jeg glemmer aldrig den første tid med Madicken.

 photo Screenshot-6_zps77a9d24c.jpg

En fortælling om kærlighed | 12

Jeg kan stadig huske da vi blev forældre for første gang. Vi havde i sensommeren efter vores bryllup fundet ud af at vi var gravide. Min termin lå midt i juni så vores lille vidunder ville blive et sommerbarn.
Allerede ved første scanningsbesøg hos lægen havde vi fået mulighed for at vide kønnet, men ingen af os var interesseret i det. Vi ville bare have en sund og rask baby.

Da vi kom til næste skanning var vi dog blevet mere nysgerrige. Selvfølgelig ville vi stadig gerne have en rask baby, men nu hvor vi var gået i gang med babyværelset, så var det lidt nemmere hvis vi havde en farve at gå ud fra.

Vi fik brevet fra lægehuset en torsdag; brevet som ville afsløre kønnet på vores lille vidunder. Lukas satte sig i sofaen og ventede på at jeg kom hen og satte mig ved ham.

“Er du klar?”, smilede Lukas til mig. Jeg nikkede og holdt vejret en enkelt gang.
Lukas nåede at springe op før han sagde noget som helst. Jeg tog om mig, lagde sig ned på knæ foran mig og kyssede min mave. Forvirret min stadig fuld af kærlighed, måtte jeg dog spørge ham hvad det gik ud på. Hvad stod der i brevet?

 photo Screenshot_zps38367cae.jpg

Lukas kiggede op på mig med sit drilske smil. Jeg var ved at dø af nysgerrighed og han sad bare dernede og smilede.

“Jeg giver bare min ufødte datter lidt ekstra kærlighed”, smilede han og rejste sig. En datter, tænkte jeg. Vi skal have en datter! Jeg smilede over hele ansigtet mens Lukas rejste sig og omfavnede mig.
I et kort øjeblik stod vi bare og kiggede på hinanden mens hver vores tanker fløj afsted. Jeg var langt væk i prinsesseverden med lyserøde kjoler, glimmer og rottehaler, mens Lukas tænkte på far/datter-pageants, ponyer og de kommende drengebesøg om 18 år.

 photo Screenshot-2_zpsddbeb8df.jpg

Vi grinede lidt af os selv da vi blev hevet tilbage fra drømmeverden; lillepigen er jo ikke engang født endnu. Men vi kunne nu gå igang med børneværelse i farver.

Allerede dagen efter kom Lukas hjem med den fineste, støvet lyserøde farve til væggene og en bort med små, lyserøde slotte på. Puslebordet havde vi fået i gave af Viola og Valdemar, men puslepuden og tilbehøret kunne vi nu gå ud og købe i pigefarver.

Selvom vi arbejdede på børneværelset næsten hver dag, tog det alligevel et stykke tid før vi var færdige; Vi skulle trods alt stadig passe vores job.

En aften da vi var i gang med at indrette værelset stoppede jeg op. Jeg fik kigget mig omkring og blev helt følelsesladet. Tænk engang at der snart kommer en lille ny til verden.
Lukas kom hen til mig og hold om både mig og mave, og begyndte at fortælle;
“Jeg glæder mig til alle de stinkende bleer vi skal skifte ve det puslebord. Til alle de historier som skal fortælles i dén stol, alle de de eventyr som skal livliggøres i legehjørnet; og alle de smukke smil som vil blive delt herinde.”

 photo Screenshot-3_zpsc9f81d76.jpg

Jeg smilede over hele ansigtet for alle de ting glæder jeg mig godt nok også til.

Vi holdt pause på gulvet mens vi sorterede legetøj. Vi snakkede livligt om hvad hun skal hedde og kom begge to med en masse gode forslag. Det skulle være noget specielt, men ikke så specielt at det var underligt.
Inden aftenen var slut var vi kommet frem til et, faktisk to navne.

 photo Screenshot-4_zpsb111e4b5.jpg

Nu skulle værelset faktisk bare ryddes op og så skulle de sidste ting, såsom barnevogn og flasker købes ind; og så var alt klart til hendes ankomst.

Jeg gik på barsel en måned før termin. Sommeren var hård mod min tykke, gravide krop og jeg søgte ofte mod svømmehallen eller stranden for at køle ned. Jeg brugte også meget tid sammen med både min mor og Lukas’ forældre. Hver gang vi så dem havde de noget nyt med til enten os eller til lillepigen.

 photo Screenshot-5_zpsfdb1465f.jpg

En dag jeg var på vej ud for at møde min mor kunne jeg mærke lidt uro i maven. Jeg tænkte først ikke så meget over det og slog det i stedet væk med tanken om at det blot var plukveer.
Jeg mødte min mor som aftalt og vi satte kursen mod vores yndlingscafe. Vi nåede ikke engang at sætte os før jeg kunne mærke at noget var galt. Min mor lagde med det samme mærke til at jeg var utilpas og bad mig sætte mig ned mens hun ringede efter en taxa.

 photo Screenshot-6_zps1097d6a4.jpg

Der gik ikke længe før jeg sad på hospitalssengen og ventede på Dr. Raymond. Lukas var på vej, men jeg prøvede at berolige ham med at det ikke var; det var ikke tid til fødsels endnu.

Mens jeg havde ham i røret mente min krop dog noget andet. Jeg kunne mærke lagnet blive drivvådt, samtidig med at jeg kunne se væske dryppe ned på gulvet.

“Okay, du må gerne komme alligevel… nu!”, kunne jeg høre mig selv, panikslagen råbe ind i telefonen. Min mor kom løbende ude fra gangen da hun hørte mit råberi.
Hun beroligede mig med at det bare var vandet der var gået.
Vi fik lagt mig op på sengen og pludselig gik det hurtigt. Dr. Raymond stod og målte mine værdier og fortalte mig gang på gang hvor godt jeg klarede det.

 photo Screenshot-7_zps1e84d5d4.jpg

Endelig kunne jeg høre Lukas’ stemme ude på gangen. Han kom ind og stod på ved siden af mig, på den modsatte side af min mor. I mange timer var fødselen i gang. Det var så hårdt og ubeskriveligt smertefuldt, men jeg var så glad for at både Lukas og min mor var der.

Klokken var et par minutter i midnat da vi hørte lillepigen skrige for første gang. Min mor knugede min hånd ekstra hårdt mens babyen blev lagt på min mave, imens Lukas fik lov til at klippe navlestrengen.

“Hun er helt perfekt; 10 fingre, 10 tæer og en flot lyserød farve”, sagde Dr. Raymond. De vaskede hende ren og gav hende blev og dragt på. Bagefter fik jeg hende i armene. Lægen havde ret, hun er helt perfekt. Lukas sad ved min side mens vi svarede på spørgsmål og fik informationer.

“Har hun et navn?”, spurgte Dr. Raymond.

 photo Screenshot-10_zps05ee1a1f.jpg

Jeg kiggede op på Lukas som smilede ned til mig. Han nikkede og kiggede over mod Dr. Raymond.
“Hun hedder Madicken”, smilede han og strøg sin hånd gennem mit hår.

Nej, jeg glemmer aldrig da vi for første gang kunne kalde os forældre.

En fortælling om kærlighed | 11

Jeg kan stadig huske den dag, da jeg fandt ud af at jeg var gravid. Vi havde op til vores bryllup snakket om at vi begge gerne ville have børn og også mere end ét.
Omkring fire måneder efter vores store bryllup begyndte jeg at kunne mærke min krop forandre sig. Jeg tænkte straks på at jeg var blevet gravid eftersom vi ikke beskyttede os; Vi ville gerne være forældre.
Jeg snakkede med Lukas om muligheden for at det rent faktisk kunne være sket og han foreslog at købe en graviditettest med hjem fra arbejde.
Hele dagen gik jeg rundt med sommerfugle i maven, og på en eller anden måde synes jeg at det var spild af tid at bruge en test, for noget i mig sagde at der var bonus.
Jeg prøvede at fordrive tiden med noget let træning foran fjernsynet, men endte hurtigt ude i haven. Solen stod højt på himlen og varmede kraftigt så jeg søgte ly under den store parasol.

 photo Screenshot-9_zpsd4a05363.jpg

Da Lukas kom hjem hen ad aftenen stod han med sit smukke smil og viftede med graviditetstesten. Jeg grinede med ham og vi skyndte os ud på toilettet. Mens vi ventede på resultatet gik det pludselig op for mig at det sagtens kunne være falsk alarm. Mit humør skiftede og smilet forsvandt.
Lukas satte sig ned på gulvet med mig og lagde en hånd på min mave.

“Er der nogen hjemme?”, smilede han ned til maven og kiggede op på mig. Han vidste altid hvordan han skulle få mig til at grine. Vi sad et øjeblik på gulvet og holdt lidt om hinanden indtil vi kunne se resultatet på testen. Jeg puttede mit hoved helt ind til Lukas og lukkede øjnene mens jeg bad en lille bøn for mig selv.

 photo Screenshot-11_zps560f77e1.jpg

Lukas sad tålmodigt, men så snart æggeuret ringede fløj vi begge to op. Det var nu vi skulle afsløre resultatet; Skulle vi være forældre eller ej?
Jeg blev stående mens Lukas gik hen og tog testen op. Han stod et øjeblik med den i hånden og var helt tavs. Da han vente sig mod mig havde han intet smil, men blot et meget passivt udtryk.

“Den er negativ”, sagde han. Tårerne i mine øjne hobede sig op og trillede stille end ad kinderne. Det var da vel løgn? tænkte jeg for mig selv, den kan da ikke være negativ?

Lukas kom hen og tog om mig.
“Vi prøver bare igen min skat”, var alt han sagde mens han knugede mig ind til sig. Først der lod jeg min gråd komme rigtigt frem. Jeg hulkede som et lille barn, så meget at jeg fik det dårligt.

 photo Screenshot-12_zpsb70d9a06.jpg

Faktisk fik jeg det så dårligt at jeg kunne mærke min mave vende sig. Før jeg vidste af det stod jeg med ansigtet i toilettet, og med Lukas’ hånd på min ryg, mens han kom med en masse beroligende ord.

Vi gik i seng den aften, alt andet end glade. Vi skulle jo have været forældre, jeg kunne jo mærke at det var nu… Hvorfor var testen ikke positiv?

“Sover du?”, hørte jeg Lukas hviske. Vi havde ligget i sengen i et par timer, men ingen af os sov. Alle tanker fløj rundt og holdt os vågne. Jeg vendte mig mod ham og lod ham vide at jeg også var vågen.

“Jeg ringer til lægen i morgen”, fortalte jeg ham før jeg selv havde tænkt færdig. Hvad kunne lægen gøre? Måske kunne hun give os nogle gode råd til hvordan vi kunne optimere vores chancer for at få et barn.

 photo Screenshot-13_zps3dbb9460.jpg

Vi sad oppe hos lægen allerede følgende formiddag. Dr. Raymond havde indkaldt os begge til samtale så vi kunne få nogle tips og blive undersøgt. Hun startede med at fortælle at vi på nuværende tidspunkt intet havde at være bekymret for. Vi havde først lige droppet præventionen så vores kroppe skulle lige lære hinanden at kende på ny.

 photo Screenshot-14_zps0dee5d85.jpg

Inden konsultationen sluttede ville Dr. Raymond gerne undersøge mig. Hun skulle bruge en urinprøve og så var det op på briksen. Jeg gik på toilettet og gjorde som hun bad mig om og kom kort efter ind i konsultationslokalet igen.
Mens jeg lagde mig op på briksen med Lukas stående ved min side, gik Dr. Raymond ud for at tjekke om alt var i orden mht urintesten.
Jeg lå lidt ubekvemt; det er aldrig rart at få foretaget sådan en undersøgelse, men med min mand ved min side skulle det nok gå. Han knugede min hånd mens han kiggede ned på mig.

Pludselig gik døren op og Dr. Raymond kom igen ind.
“Du kan bare hoppe ned igen, Ella”, sagde hun og satte sig igen bag skrivebordet. Jeg tænkte straks det værste, men gjorde hvad hun sagde.
Jeg tog stille mit tøj på igen og satte mig tilbage på stolen overfor Dr. Raymond. Hun kiggede ned i min journal og sagde ikke ét ord, indtil hun til sidst kiggede op.

“Du kan ikke blive mere gravid end du er nu”, sagde hun og smilede. Først var jeg helt forvirret. Var jeg gravid? Eller kunne jeg ikke blive gravid? Hvad mente hun?
Vi fortalte at vi dagen før havde taget en hjemmetest, men at den havde vist negativt. Til det svarede hun at en hjemmetest godt kan vise falsk negativ, så det var godt vi var kommet herop i dag.
Lukas rejste sig og gik hen og holdt om mig.

“Hører du ikke hvad hun siger?”, smilede han. “Ella, du er gravid! Vi skal være forældre!”

 photo Screenshot-15_zps5509a170.jpg

Jeg var gået i stå, men pludselig gik det op for mig. Jeg skal være mor; Vi skal være forældre! Jeg begyndte at grine helt fjollet og rejste mig op mod Lukas. Han stod allerede klar med et stort kram.
Da vi var faldet lidt ned igen forsatte vi snakken med Dr. Raymond. Vi aftalte nogle lægetider til forskellige skanninger og prøver.

Da vi til sidst kom ud fra konsultationen var vi fuldstændig høje på lykke. Vi nåede kun lige udenfor i det gode vejr før Lukas hev mig ind til sig. Vi stod et øjeblik og lod det hele synke ind.

 photo Screenshot-16_zps21722da6.jpg

Jeg var gravid. Vi skulle være forældre. Mit liv begyndte da jeg mødte Lukas og vores eventyr startede da vi blev gift. Men nu skal vi have et barn; Nu starter vores livsværk.

Nej, jeg glemmer aldrig den dag jeg fandt ud af, at jeg var gravid.

En fortælling om kærlighed | 10

Jeg kan stadig huske vores bryllupsdag. Sommeren var igen over os og vi havde brugt mange måneder på at planlægge både receptionen og festen.
Vi skulle giftes i en smuk lille kirke; Faktisk var det den samme som mine forældre også var blevet gift i.

Vi havde inviteret meget få mennesker til vores bryllup. Vi ville nemlig både giftes, have en stor fest og på bryllupsrejse. Lukas’ forældre og min mor kom allerede dagen før.
Udover dem havde vi inviteret mine to bedste veninder, Darla og Sophie, og Lukas’ bedste ven Jones. De skulle også fungere som brudepiger og forlover. Resten af gæsterne var familie, venner og bekendte.

Jeg vågnede om morgenen, alene i min seng, for Lukas går ind for de gamle traditioner. Vi måtte ikke sove sammen og han måtte slet ikke se eller snakke med mig før vi så hinanden i kirken.
I køkkenet kunne jeg høre min mor og Viola gå rundt. Jeg lukkede øjnene og tænkte på min far, ærgrede mig over at hun ikke kunne være med, men håbede på at han så ned på mig hele dagen.

Eftersom min egen far ikke kunne følge mig op i kirken, havde Valdemar trådt til. Han kom og hentede mig som den sidste og sammen kørte vi op til kirken hvor hele selskabet ventede os.

 photo Screenshot-2_zps6872b0b2.jpg

Orglet spillede og folk vendte sig rundt mod os. Mit hjerte bankede på livet løs, men i samme øjeblik jeg så Lukas oppe ved alteret og smilede, blev jeg helt rolig igen.

Vi gik stille op og inden Valdemar slap min arm vendte han sig mod mig og kyssede mig på kinden. De sidst små skridt gik jeg alene, til jeg stod oppe foran Lukas.
Ved hans side stod Jones og ved min side stod mine to smukke brudepiger.

 photo Screenshot_zpsfa5cc4d1.jpg

Vielsen gik i gang med det samme. Lukas og jeg stod overfor hinanden, holde hinandens hænder og blev velsignet. Vi brugte hver et par minutter på vores personlige ord; vores troskabsløfter som vi selv havde skrevet.
Vi sang nogle salmer som vi selv havde valgt og til sidst gav vi hinanden vores ja. Vi var nu mand og kone.

 photo Screenshot-3_zps2ee840a3.jpg
 photo Screenshot-4_zps5c7c824f.jpg

Vi gik ud af kirken til de smukke klassiske toner, mens vores familie og venner stod omkring os og kastede med friske, lyserøde rosenblade.

Arm i arm stod vi ude foran kirken og blev mødt af solens varme stråler; Det var et perfekt vejr til en perfekt dag.

 photo Screenshot-5_zpse0f93334.jpg

Vi kørte i limousine til vores festlokale hvor vores tætte familie ville møde os. Som sagt havde vi også planer om en bryllupsrejse så resten af dem som kom i kirken ville ikke komme med til selve festen.
De gav os deres tillykke, gaver og hvad du nu ellers havde ude foran kirken og tog derefter selv videre. Vores bryllupsplanlægger sørgede for at det hele ankom til festen og anrettede det så smukt, sammen med gæstebogen og vores personlige vine.

 photo Screenshot-8_zpsabf0788d.jpg

Vi havde ankom til festlokalet kort efter bryllupsplanlægger, så da vi kom frem kunne vi med det samme sætte os til bords. Lukas og jeg i midten omgivet af vores forældre og venner.

 photo Screenshot-6_zps9027a7ad.jpg
 photo Screenshot-7_zps49f2d71d.jpg

Cateren havde sørget for at maden også var klar så vi kunne gå i gang med forretten med det samme. Undevejs var der en masse taler, traditioner og festlige indslag.
Fotografen var også kommet på arbejde og rendte hele dagen og aftenen rundt og sørgede for at forevige denne dag. Både gæster, kirke og lokale blev blitzet heftigt.

Da gæsterne til sidste gik, på den anden side af midnat, var vi begge helt færdige. Det havde været en stor dag; den største dag i mit liv indtil videre. Alt havde været så perfekt og jeg kunne endelig kalde mig Ella Valentine.
Nej, jeg glemmer aldrig vores bryllupsdag.