Vejret var perfekt i dag så det var alle tiders ide at tage på stranden; også selvom det bare er i baghaven. Vi er ikke de store badenymfer, men nyder tiden i sandet hvor vi slikker sol og hygger os. Jeg er vild med det Blaines hus. Eller, det er jo vores hus nu efter jeg er flyttet ind. Det er helt mærkeligt at sige det, for jeg er jo vant til at bo hos min mor og far eller på universitetet. Men nu bor jeg pludselig sammen med en fyr; min drømmefyr. Og han har givet mig fuldstændig frie tøjler med hensyn til indretning. Han har slet ikke noget imod mine pinke møbler og pynteting; han er bare fantastisk.

 photo ac_zpsdfaa8390.jpg

“Hvad skal jeg i spaen?”, spurgte jeg ham, men han ville slet ikke svare. Han sagde blot at det var en overraskelse, som jeg fortjente og som jeg ville blive glad for. Jeg stoler på ham, så i stedet for at have bange anelser så glæder jeg mig bare.

Vi tog afsted omkring kl 11 og var fremme kort tid efter. Vi bruger begge så meget tid og penge i spaen, at de ansatte kender os ved fornavn og modtager os med kram og store smil. Jeg elsker virkelig det sted.
Erica som er negleteknikeren dernede og også min bedste veninde, var hende som modtog os i dag. Hun blinkede til Blaine, tog mig i hånden og førte mig ind i massagerummet. Der fik jeg en lækker fuld krops massage af deres massør, mens Erica sad overfor mig og ordnede mine negle samtidig; Total og fuldstændig luksus.
Imens sad Blaine i ude i salonen og drak the og fik klippet sit hår. Da han var færdig kom han ind til os andre og forsatte hyggen indtil jeg var færdig.

Mens Blaine betalte stod jeg og beundrede mine nye negle; Erica er virkelig dygtig. Blaine kom og tog min hånd og vi kørte hjem mod mine forældre.

 photo adsd7_zpscfc3a4f5.jpg

Daya lå ude i haven og sov. Gamle hund, tænkte jeg mens jeg klappede hende blidt. Samtidig kom min far ud med en stor bakke fyldt med alverdens lækkerier. Blaine tog straks over og stillede bakken på havebordet, så jeg kunne sige hej til min far. Mor kom kort efter ud, med endnu en bakke. Det er sjovt med forældre; de skal altid gøre alting så perfekt og overdådigt som mulig, selv når det bare er en let frokost man er inviteret til.
Jeg krammede dem begge og vi satte os alle fire.

 photo aqwertyui_zps9fdc7680.jpg

Jeg synes det er så hyggeligt at være tvilling, men jeg synes det er endnu bedre at have mine forældre for mig selv. Damon kommer næsten aldrig på besøg og Skylar har travlt med sin lille nye pige. Kennedy er flyttet mega langt væk og jeg aner ikke hvad Penelope laver.
Men det gør mig ikke noget, for så kan jeg lege enebarn og blive forkælet af både min mor, far og kæreste.

Som altid når vi har været hos mor og far, bliver det sent før vi kommer hjem. Da vi kom til hoveddøren blev vi budt velkommen af Lila; vores lille kat. Vi gik kort efter i seng og puttede tæt i armene på hinanden. I dag var en god dag; endnu en god dag.