The Bucketlist | 11

En fortælling om kærlighed | 12

Jeg kan stadig huske da vi blev forældre for første gang. Vi havde i sensommeren efter vores bryllup fundet ud af at vi var gravide. Min termin lå midt i juni så vores lille vidunder ville blive et sommerbarn.
Allerede ved første scanningsbesøg hos lægen havde vi fået mulighed for at vide kønnet, men ingen af os var interesseret i det. Vi ville bare have en sund og rask baby.

Da vi kom til næste skanning var vi dog blevet mere nysgerrige. Selvfølgelig ville vi stadig gerne have en rask baby, men nu hvor vi var gået i gang med babyværelset, så var det lidt nemmere hvis vi havde en farve at gå ud fra.

Vi fik brevet fra lægehuset en torsdag; brevet som ville afsløre kønnet på vores lille vidunder. Lukas satte sig i sofaen og ventede på at jeg kom hen og satte mig ved ham.

“Er du klar?”, smilede Lukas til mig. Jeg nikkede og holdt vejret en enkelt gang.
Lukas nåede at springe op før han sagde noget som helst. Jeg tog om mig, lagde sig ned på knæ foran mig og kyssede min mave. Forvirret min stadig fuld af kærlighed, måtte jeg dog spørge ham hvad det gik ud på. Hvad stod der i brevet?

 photo Screenshot_zps38367cae.jpg

Lukas kiggede op på mig med sit drilske smil. Jeg var ved at dø af nysgerrighed og han sad bare dernede og smilede.

“Jeg giver bare min ufødte datter lidt ekstra kærlighed”, smilede han og rejste sig. En datter, tænkte jeg. Vi skal have en datter! Jeg smilede over hele ansigtet mens Lukas rejste sig og omfavnede mig.
I et kort øjeblik stod vi bare og kiggede på hinanden mens hver vores tanker fløj afsted. Jeg var langt væk i prinsesseverden med lyserøde kjoler, glimmer og rottehaler, mens Lukas tænkte på far/datter-pageants, ponyer og de kommende drengebesøg om 18 år.

 photo Screenshot-2_zpsddbeb8df.jpg

Vi grinede lidt af os selv da vi blev hevet tilbage fra drømmeverden; lillepigen er jo ikke engang født endnu. Men vi kunne nu gå igang med børneværelse i farver.

Allerede dagen efter kom Lukas hjem med den fineste, støvet lyserøde farve til væggene og en bort med små, lyserøde slotte på. Puslebordet havde vi fået i gave af Viola og Valdemar, men puslepuden og tilbehøret kunne vi nu gå ud og købe i pigefarver.

Selvom vi arbejdede på børneværelset næsten hver dag, tog det alligevel et stykke tid før vi var færdige; Vi skulle trods alt stadig passe vores job.

En aften da vi var i gang med at indrette værelset stoppede jeg op. Jeg fik kigget mig omkring og blev helt følelsesladet. Tænk engang at der snart kommer en lille ny til verden.
Lukas kom hen til mig og hold om både mig og mave, og begyndte at fortælle;
“Jeg glæder mig til alle de stinkende bleer vi skal skifte ve det puslebord. Til alle de historier som skal fortælles i dén stol, alle de de eventyr som skal livliggøres i legehjørnet; og alle de smukke smil som vil blive delt herinde.”

 photo Screenshot-3_zpsc9f81d76.jpg

Jeg smilede over hele ansigtet for alle de ting glæder jeg mig godt nok også til.

Vi holdt pause på gulvet mens vi sorterede legetøj. Vi snakkede livligt om hvad hun skal hedde og kom begge to med en masse gode forslag. Det skulle være noget specielt, men ikke så specielt at det var underligt.
Inden aftenen var slut var vi kommet frem til et, faktisk to navne.

 photo Screenshot-4_zpsb111e4b5.jpg

Nu skulle værelset faktisk bare ryddes op og så skulle de sidste ting, såsom barnevogn og flasker købes ind; og så var alt klart til hendes ankomst.

Jeg gik på barsel en måned før termin. Sommeren var hård mod min tykke, gravide krop og jeg søgte ofte mod svømmehallen eller stranden for at køle ned. Jeg brugte også meget tid sammen med både min mor og Lukas’ forældre. Hver gang vi så dem havde de noget nyt med til enten os eller til lillepigen.

 photo Screenshot-5_zpsfdb1465f.jpg

En dag jeg var på vej ud for at møde min mor kunne jeg mærke lidt uro i maven. Jeg tænkte først ikke så meget over det og slog det i stedet væk med tanken om at det blot var plukveer.
Jeg mødte min mor som aftalt og vi satte kursen mod vores yndlingscafe. Vi nåede ikke engang at sætte os før jeg kunne mærke at noget var galt. Min mor lagde med det samme mærke til at jeg var utilpas og bad mig sætte mig ned mens hun ringede efter en taxa.

 photo Screenshot-6_zps1097d6a4.jpg

Der gik ikke længe før jeg sad på hospitalssengen og ventede på Dr. Raymond. Lukas var på vej, men jeg prøvede at berolige ham med at det ikke var; det var ikke tid til fødsels endnu.

Mens jeg havde ham i røret mente min krop dog noget andet. Jeg kunne mærke lagnet blive drivvådt, samtidig med at jeg kunne se væske dryppe ned på gulvet.

“Okay, du må gerne komme alligevel… nu!”, kunne jeg høre mig selv, panikslagen råbe ind i telefonen. Min mor kom løbende ude fra gangen da hun hørte mit råberi.
Hun beroligede mig med at det bare var vandet der var gået.
Vi fik lagt mig op på sengen og pludselig gik det hurtigt. Dr. Raymond stod og målte mine værdier og fortalte mig gang på gang hvor godt jeg klarede det.

 photo Screenshot-7_zps1e84d5d4.jpg

Endelig kunne jeg høre Lukas’ stemme ude på gangen. Han kom ind og stod på ved siden af mig, på den modsatte side af min mor. I mange timer var fødselen i gang. Det var så hårdt og ubeskriveligt smertefuldt, men jeg var så glad for at både Lukas og min mor var der.

Klokken var et par minutter i midnat da vi hørte lillepigen skrige for første gang. Min mor knugede min hånd ekstra hårdt mens babyen blev lagt på min mave, imens Lukas fik lov til at klippe navlestrengen.

“Hun er helt perfekt; 10 fingre, 10 tæer og en flot lyserød farve”, sagde Dr. Raymond. De vaskede hende ren og gav hende blev og dragt på. Bagefter fik jeg hende i armene. Lægen havde ret, hun er helt perfekt. Lukas sad ved min side mens vi svarede på spørgsmål og fik informationer.

“Har hun et navn?”, spurgte Dr. Raymond.

 photo Screenshot-10_zps05ee1a1f.jpg

Jeg kiggede op på Lukas som smilede ned til mig. Han nikkede og kiggede over mod Dr. Raymond.
“Hun hedder Madicken”, smilede han og strøg sin hånd gennem mit hår.

Nej, jeg glemmer aldrig da vi for første gang kunne kalde os forældre.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

The Bucketlist | 11