En fortælling om kærlighed| 3

Jeg kan stadig huske den første gang Lukas fortalte, at han elskede mig. Vi havde mødtes mange gange i løbet af sommerferien, men da den pludselig var slut skulle vi tilbage til hverdagen. Vi brugte meget tid i den park hvor vi første gang havde set hinanden og selv da vejret blev koldere og bladene på træerne blev gule, sad vi stadig i hinandens favn.
Lukas havde spurgt mig, den sidste dag i ferien, om jeg ville være hans kæreste. En masse følelser væltede rundt i mig, men mest lykke; Selvfølgelig ville jeg være hans kæreste.
Jeg svarede ham ved at lægge mine læber mod hans, kigge ham dybt i øjnene og knuge hans hænder i mine.

Nu sad vi igen ved vores specielle plads i parken. Bladene var næsten faldet af alle træerne og blomsterne var afblomstret. Jeg havde fortalt Lukas at jeg havde fået en elevplads på det store hospital nede i midtbyen. Der skulle jeg mest observere min cheflæge når han modtog patienter og behandlede dem. Men jeg var ligeglad, jeg synes bare at det var fantastisk at jeg endelig var nået så langt.

“Selvfølgelig Frikadella. Selvfølgelig fik du en plads”, opmuntrede Lukas mig og kyssede mig i håret. Jeg lænede mig længere ind mod ham og lod hans kropsvarme blande sig med min. Når det kom til temperaturen kunne man godt mærke at efteråret var over os.
Pludselig lænede han sig ind mod mig og kiggede mig i øjnene. Han havde et smil på læberne, lidt nervøst dog, og da han begyndte at snakke bævrede hans læber.

“Du ved godt at jeg elsker dig, ikke? Jeg elsker dig Ella”, sagde han og kyssede mig igen. “Jeg elsker dig så højt.”

Bag os gik solen ned og stjernerne stod op. Det blev koldere, men jeg frøs ikke, for al den kærlighed som Lukas plantede i mig varmede mig helt inderst. Jeg kiggede på ham og smilede genert som en lille pige.

“Jeg elsker også dig”, fik jeg sagt til sidst, og det var jo ikke en løgn. Jeg havde altid haft svært ved at udtrykke mine følelser, men med Lukas var det anderledes. Han gav mig troen på mig selv, han gav mig selvtillid til at gøre og sige hvad jeg mente.

Nej, jeg glemmer aldrig den første gang Lukas fortalte at han elskede mig.