En fortælling om kærlighed | 10

Jeg kan stadig huske vores bryllupsdag. Sommeren var igen over os og vi havde brugt mange måneder på at planlægge både receptionen og festen.
Vi skulle giftes i en smuk lille kirke; Faktisk var det den samme som mine forældre også var blevet gift i.

Vi havde inviteret meget få mennesker til vores bryllup. Vi ville nemlig både giftes, have en stor fest og på bryllupsrejse. Lukas’ forældre og min mor kom allerede dagen før.
Udover dem havde vi inviteret mine to bedste veninder, Darla og Sophie, og Lukas’ bedste ven Jones. De skulle også fungere som brudepiger og forlover. Resten af gæsterne var familie, venner og bekendte.

Jeg vågnede om morgenen, alene i min seng, for Lukas går ind for de gamle traditioner. Vi måtte ikke sove sammen og han måtte slet ikke se eller snakke med mig før vi så hinanden i kirken.
I køkkenet kunne jeg høre min mor og Viola gå rundt. Jeg lukkede øjnene og tænkte på min far, ærgrede mig over at hun ikke kunne være med, men håbede på at han så ned på mig hele dagen.

Eftersom min egen far ikke kunne følge mig op i kirken, havde Valdemar trådt til. Han kom og hentede mig som den sidste og sammen kørte vi op til kirken hvor hele selskabet ventede os.

Orglet spillede og folk vendte sig rundt mod os. Mit hjerte bankede på livet løs, men i samme øjeblik jeg så Lukas oppe ved alteret og smilede, blev jeg helt rolig igen.

Vi gik stille op og inden Valdemar slap min arm vendte han sig mod mig og kyssede mig på kinden. De sidst små skridt gik jeg alene, til jeg stod oppe foran Lukas.
Ved hans side stod Jones og ved min side stod mine to smukke brudepiger.

Vielsen gik i gang med det samme. Lukas og jeg stod overfor hinanden, holde hinandens hænder og blev velsignet. Vi brugte hver et par minutter på vores personlige ord; vores troskabsløfter som vi selv havde skrevet.
Vi sang nogle salmer som vi selv havde valgt og til sidst gav vi hinanden vores ja. Vi var nu mand og kone.

Vi gik ud af kirken til de smukke klassiske toner, mens vores familie og venner stod omkring os og kastede med friske, lyserøde rosenblade.

Arm i arm stod vi ude foran kirken og blev mødt af solens varme stråler; Det var et perfekt vejr til en perfekt dag.

Vi kørte i limousine til vores festlokale hvor vores tætte familie ville møde os. Som sagt havde vi også planer om en bryllupsrejse så resten af dem som kom i kirken ville ikke komme med til selve festen.
De gav os deres tillykke, gaver og hvad du nu ellers havde ude foran kirken og tog derefter selv videre. Vores bryllupsplanlægger sørgede for at det hele ankom til festen og anrettede det så smukt, sammen med gæstebogen og vores personlige vine.

Vi havde ankom til festlokalet kort efter bryllupsplanlægger, så da vi kom frem kunne vi med det samme sætte os til bords. Lukas og jeg i midten omgivet af vores forældre og venner.

Cateren havde sørget for at maden også var klar så vi kunne gå i gang med forretten med det samme. Undevejs var der en masse taler, traditioner og festlige indslag.
Fotografen var også kommet på arbejde og rendte hele dagen og aftenen rundt og sørgede for at forevige denne dag. Både gæster, kirke og lokale blev blitzet heftigt.

Da gæsterne til sidste gik, på den anden side af midnat, var vi begge helt færdige. Det havde været en stor dag; den største dag i mit liv indtil videre. Alt havde været så perfekt og jeg kunne endelig kalde mig Ella Valentine.
Nej, jeg glemmer aldrig vores bryllupsdag.