Bygge Challenge

Sshh, it’s Ambrosia Eva… | 8

Manden ved navn Sebastian kom forbi flere dage i træk. Florence lod ham hjælpe med både haven og kigge efter Luna, som tydeligt nød hans selskab.

Jeg kunne ikke lade være med at undre mig over hvem han var og hvad han ville. Hver gang han var i nærheden af mig fik jeg en underlig uforklarlig følelse. En vampyr kan altid mærke hvis en anden vampyr eller overnaturligt væsen er i nærheden, men med ham her fik hverken jeg eller Irina nogle vibes.

 photo Screenshot-8_zps6318fe13.jpg

Derfor gav jeg Irina lov til at spise ham. Jeg tog selv på jagt i byen og Florence og Luna var nede i parken og samle honning.

Da jeg kom hjem blev jeg mødt af blod både på gulvet og på væggene, så jeg gik ud fra at Irina havde fået sig et god måltid. Jeg gik direkte ned i kælderen for at læse op på nogle formularer, da jeg så Irinas krop ligge midt i det hele; var alt blodet Irinas?

 photo Screenshot_zpsf5400532.jpg

Jeg panikkede! Irina er den stærkeste og mest manipulerende jeg kender, så der skulle virkelig voldsomme kræfter til at slå hende omkuld. Og alligevel lå hun der.

Jeg satte mig ved hendes side og anede ikke hvad jeg skulle gøre. En vampyr kan ikke dø. Den eneste må hvorpå man slipper for dem er ved at spidde deres hjerte med en træpæl, men Irinas hjerte er stadig intakt.

Irina kom efter en halv times tid til sig selv, men lå blot og kiggede op i loftet. Ingen af os sagde noget, men i det samme hørte vi døren gå op, oppe i stuen…
“Det er ungen!”, skreg Irina efter mig. Hendes krop bevægede sig dog ikke, selvom jeg havde forventet at hun ville springe op og angribe mig. Vi sad bare dér i kælderen og kunne høre folk gå rundt oppe i stuen…

 photo Screenshot-2_zpse3f93ed2.jpg

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Bygge Challenge