The Bucketlist | 15

Lige meget hvor lang tid man har fået til at forberede sig, hvor mange lange snakke man har haft, hvor mange tårer der er blevet grædt, skrig blevet skreget og håbløse tanker blevet tænkt; man kan aldrig forberede sig nok på et dødsfald.

Jeg mangler min søster; min tvillingesøster, min anden halvdel. Det er så uretfærdigt som noget overhovedet kan være.
Hun fik ikke engang lov til at fuldføre sin bucketlist. Hendes liv sluttede alt for tidligt og nu er der intet andet at gøre end at komme videre.

Men hvordan gør man det? Jeg har kendt Will siden før vi blev født. Vi har ligget som små fostre, side om side og er blevet født med få minutters mellemrum.
Hele vores barndom har vi haft et specielt bånd og forhold til hinanden. Vi har altid kunnet snakke om alting, grinet og grædt sammen og stået op for hinanden.
Jeg er blevet snydt for en fremtid med Will. Vores voksenliv. Vi skulle have fundet vores livs kærlighed sammen, fået børn og fortalt dem om alle de fjollede ting vi gjorde da vi var unge.

Mor og far var utrøstelige. Mor låste sig inde i soveværelset og i mange timer kunne vi høre hendes høje og inderlige skrig.
På Wills bucketlist stod der at hun gerne ville have haft planlagt sin egen begravelse. Det nåede hun desværre ikke. I stedet tog jeg over.

Begravelsen fandt sted 4 dage efter Will sagde farvel. Hun havde fået en flot plads på kirkegården. Allerede da vi kom frem efter kirken, var der en masse blomster.

Både Meghan, Ryder og Logan var med til at sige farvel på kirkegården. Præsten sagde nogle pæne ord og bagefter var der ikke andet at gøre end at sige hvert vores sidste farvel.

I dag var den værste dag i mit liv. I dag var den dag jeg måtte sige mit sidste farvel til min elskede tvillingesøster, som desværre tabte kampen.