The Bucketlist | 15

The Bucketlist | 16

Midt i alt hvad der skete med Will, hendes begravelse og alle vores tårer, så var jeg også ved at flytte hjemmefra. For første gang i mit liv skulle jeg være alene. Alene hjemme i mit eget lille hus, men også alene hjemme i hjertet. Når jeg i løbet af dagen havde oplevet noget så kunne jeg ikke lige ringe til Wilhelmina og fortælle det. Uanset hvor mange gange jeg ringede til hende, så ville den altid gå på telefonsvareren.

Det eneste positive ved det var dog at jeg fik chancen for at høre hendes stemme. Hver dag og flere gange om dagen ringede jeg til telefonsvareren, hørte hendes stemme og fortalte om min dag. Jeg fortalte om mit nye hus, hvordan det gik på fodboldholdet og om den her søde pige som jeg havde mødt.

Jeg fortalte også om hvor meget jeg savnede hende og om hvor svært det var at få en hverdag til at hænge sammen. Til sidst lagde jeg på og prøvede at fremtvinge et smil. Will ville ikke have ønsket at jeg skulle svælge i den tristhed som hænger over mig, men prøve at få det bedste ud af hver dag.

 photo Screenshot-55_zpslohypjoy.jpg

Derfor ringede jeg bagefter til min veninde, Georgina og spurgte om hun ville med ud og shoppe. Mit nye hjem kunne godt bruge nye ting og en piges kærlige hånd og syn på tingene hjælper altid til at alting ser så indbydende ud.

Georgina er og bliver aldrig en erstatning for Wilhelmina, men hun er en god støtte og veninde i denne svære tid. Hun får mig til at grine og føle mig godt tilpas.

Vi tog ned til en genbrugsbutik for at finde pæne nips til billige penge. Hun er god til at spotte de rette ting og vi hygger os med at finde sjove, pæne og brugbare ting.

 photo Screenshot-56_zpsbklwofoi.jpg

Da vi havde fundet lidt af hvert tog vi hjem til mig og satte tingene op. Da vi var færdige satte vi os i sofaen og lod en film spille. Jeg fik kigget på hende et par gange og det gik mere og mere op for mig at Georgina måske godt kunne være mere end blot en veninde; men er det den rette tid nu?

 photo Screenshot-57_zpsj7id9nxg.jpg

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

The Bucketlist | 15