The Bucketlist | 2

Jeg er vokset op i en rigtig kernefamilie. Mine forældre mødte hinanden da de var meget unge og forelskede sig straks i hinanden. De fik først min storesøster, Amber, og efterfølgende mig og min tvillingebror, Sebastian.

Lige nu er det kun mig og Sebastian, som bor hjemme hos mor og far. Amber er flyttet på universitetet, men hun kommer ofte hjem og besøger os.

Jeg har stadig ikke fortalt mor og far om lægens besked forleden dag. Jeg tror at de går ud fra ordsproget “Intet nyt er godt nyt”, og det må de gerne blive ved med at tro lidt endnu. Hvordan i alverden skal jeg dog også nogensinde kunne fortælle dem at jeg skal dø? Det er ikke meningen at forældre skal overleve deres børn jo…

Sebastian og jeg har altid haft et enormt godt forhold til hinanden; det er nok en tvillingting. Vi har altid fortalt alt til hinanden, så jeg overvejer faktisk at fortælle ham det først.

På den anden side så er det næsten synd at tvinge ham til at gå alene med sådan en stor hemmelighed.

I det samme hører jeg ham komme hjem. Han kommer larmende igennem huset, til han til sidst står på vores værelse. Smilende kommer han hen til mig, sætter sig på sengen og begynder at fortælle om sin dag. Jeg lytter med et halvt øre, men det eneste jeg kan tænke på er hvordan jeg dog skal få overbragt nyhederne til ham.

Pludselig stopper Sebastian med at snakke og kigger på mig.
“Hvad er der sket?”, spørger han bekymret. Endnu en tvillingeting… vi kender hinanden rigtig godt; nogle gange lidt for godt.
Inden jeg når at svare ham bryder jeg sammen. Det er første gang jeg græder over min situation, men nu hvor jeg er startet, kan jeg slet ikke stoppe igen.

Sebastian gør sit bedste for at trøste mig, men forståeligt er han forvirret. Han spørger ind til mig mens han holder mig tæt.
Åh hvis han dog bare vidste…