The Bucketlist | 8
Der går mange dage imellem mine smil, for slet ikke at snakke om smilene hos min familie; eller rettere sagt, mangel på smil.
Jeg har sygemeldt mig fra skolen fordi jeg simpelthen ikke kan klare alle de triste ansigter som stirrer på mig dagen lang. Alle mine venner og veninder som hver især er fyldt med spørgsmål og tunge hjerter; og det er udelukkende min skyld.
I stedet bruger jeg meget tid ude i haven. Jeg har fået af vide at jo længere inde i sygdomsforløbet, des mere lysoverfølsom bliver man. Derfor suger jeg alle de solstråler til mig som jeg overhovedet kan.
Jeg lå ude i haven en dag da jeg hørte to meget velkendte stemmer. Det var Ryder og Meghan; mine to bedste veninder. Deres stemmer kom tættere og tættere på indtil de til sidst sad ved siden af mig hjemme i haven.
De sagde ikke rigtig noget, smilede bare og lagde sig sammen med mig.
Ryder fortalte om en fyr som hun lige havde mødt og om hvor meget hun glædede sig til deres første date, mens Meghan snakkede om den test som de havde haft i skolen i dag.
Faktisk så opførte de sig fuldstændig som før jeg havde fortalt noget og det gjorde mig enormt glad.
Jeg troede ikke at det var muligt at være glad og opføre sig så normalt, men det må være grunden til at vi er bedste veninder.
Jeg begyndte at snakke med. Vi snakkede om den kage jeg bagte forleden dag og om vejret. Det var meget overfladiske ting, men det gjorde ingenting, for i det øjeblik var jeg glad. Det var som da jeg var rask.
Jeg fortalte pigerne om min bucketlist og om punktet ved stranden. Vi aftalte straks at udføre det i morgen. Alle tre ville pjække for at tage mod stranden og se den smukke solopgang. Vi planlagde at spise morgenmad dernede, eventuelt dele noget vin og så bare hygge hele dagen indtil solen gik ned over os.
Jeg kan slet ikke vente til i morgen.
Ingen kommentarer endnu