We are the Legacy | Afsnit 3 – Kennedy | 3

Helt ude fra gaden kunne man høre musikken fra klubben og så snart jeg kom ind ad døren så jeg Kym svinge sig rundt på polestangen. Hun vinkede diskret til mig og jeg smilede op til hende, mens jeg placerede mig i baren.

“Bare det sædvanlige?”, spurgte bartenderen med et underligt smil. Og pludselig kom jeg i tanke om hvem han var. Pis! Det var jo ham der vågnede i min seng i morges! Pis! Pis! Pis!, tænkte jeg, mens jeg skyndte mig at bunde den første øl, så jeg havde en undskyldning for ikke at snakke med ham. Jeg smilede og vendte ham ryggen så jeg kunne se Kym optræde.

Der sad kun to andre fyre herinde, hvilket undrede mig lidt. Det kan godt være at det kun er tirsdag, men der plejer da i det mindste at være de sædvanlige. I dag sad Romeo her som altid, og en fyr jeg aldrig havde set før. Det betyder ikke at han er ny, for ofte er jeg hamrende stiv når jeg er her, og glemmer derfor hvilke ansigter jeg har set og hvilke jeg ikke har set.

Jeg gik hen og satte mig hos ham og smilede sødt mens jeg rakte min drink frem for at skåle med ham. Han kiggede på mig med opgivende øjne og kiggede derefter væk igen.

“Lærer du det aldrig?”, fnøs han. Noget sagde mig at jeg kendte ham, i hvert fald hans stemme. Han drak ud, tog sine ting og gik. Tilbage sad jeg som et spørgsmålstegn, men gad egentlig ikke tage mig af det. I stedet kom Romeo hen og satte sig ved mig.

“Heller ikke i dag?” spurgte han.
“Heller ikke i dag!”, snerrede jeg, og vidste at han hentydede til en nat med mig. Det kan godt være at det her er Kyms levevej, men jeg skal ikke have penge af fyrene for at tilfredsstille dem. Jeg er jo model!

I stedet drak vi en masse, meget mere end jeg kan huske. Men jeg husker dog da Romeo kom med pillerne. To små lyserøde piller; en til ham og en til mig. Jeg er ikke helt sikker på hvad det var, men jeg husker følelsen af hvor fantastisk jeg fik det. Det sidste jeg husker er at jeg begyndte at danse med Kym oppe på podiet, til både Romeo og bartenderes glæde. Og Kym synes jo bare at det var fedt at jeg slog mig løs med hende.

Det næste jeg husker er mig selv; liggende i min opgang, kun iført undertøj; omgivet af øl, smøger og penge. Jeg har ingen ide om hvordan jeg er havnet her, hvor pengene kommer fra, hvor mit tøj er henne eller hvor længe jeg har været her. Jeg ved ikke engang hvad klokken er…