We are the Legacy | Afsnit 16 – Kennedy | 8

Hver aften i de sidste 14 dage har jeg været nede på klubben, og hvor morgen når jeg er kommet hjem har jeg ligget i min seng og grædt. Jeg har godt nok også tjent 28.000§, hvoraf de første 10.000 er gået til sprut og stoffer. Det er gået hen og blevet en hverdagsrytme for mig. Jeg vågner hen ad eftermiddagen, finder en lille lilla pille frem, som bliver skyllet ned med vodka og tænder derefter dagens første smøg som straks efter den er slut, bliver efterfulgt af en mere.

Mit liv er gået fuldstændig i stå. Min karriere, eller forsøget på en, er gået helt i vasken. Jeg er stripper, ligesom Kym, som jeg forresten ikke har set i et par dage nu. Tror hun selv på at hun kan lokke mig i en lortekontrakt, for derefter bare at forsvinde? Hvad sker der?!
Jeg har flere gange prøvet at ringe til hende, men hun svarer ikke telefonen; og jeg som troede at vi var bedste venner.

Jeg undrer mig også over hvem ham manden er; ham jeg dansede for første aften. Han har været forbi et par aftener og har hver gang villet have privat dans af mig. Eller det vil sige, han vil ikke have at jeg danser for ham, han vil bare snakke, men han vil ikke sige hvem han er. Jeg har kun fået et navn. Charles.

Mens jeg lå i en stor pillerus og tænkte over mit ynkelige liv, ringede min telefon for en gang skyld. Jeg gik ud fra og håbede at det var Kym, men da jeg hørte Skylars stemme blev jeg pludselig lidt klar i hovedet. Hvad ville min storbror mig dog?
Han fortalte med iver og glæde i stemmen at han og Mikas var blevet forældre igen. De ville gerne invitere mig forbi så jeg kunne møde den lille ny.
Jeg lovede at jeg nok skulle komme forbi en af dagen og sagde farvel, mens jeg skyllede endnu en pille ned. Åndsvage storebror og hans åndsvage mand og børn; jeg kunne da ikke være mere ligelad!