We are the Legacy | Afsnit 49 – Kennedy | 21

“Hold da kæft en veninde!”, grinede Kym ondt da hun kom ind. “Sidder i dér og lege far, mor og børn med min unge?!”.
Hun snakkede hånligt, lavede store armbevægelser og kom truende hen imod os.
Før jeg vidste af det var Chaz sprunget op af sofaen og gav Kymberlie igen af samme tone. De stod begge to længe og råbte og skreg af hinanden. Maggie blev meget urolig og græd højt; jeg græd sammen med hende, for jeg kunne ikke lide den truende situation som forgik i huset lige nu.

Længe stod skænderiet på; pludselig for Kymberlie mod sit værelse og smækkede døren i raseri. Efter et par minutter blev døren igen revet op.

“Hvis i virkelig skal lege familie, så værsgod! Tag hende bare Ken! Du har jo alligevel altid villet have alt hvad jeg har!”, skreg hun efter mig. Jeg blev hamrende sur over hendes udbrud. Gu har jeg ej nogensinde villet have hendes liv! Jeg ville være model, ikke en fucking stripper! Jeg har ikke flygtet fra min drøm i Bridgeport for min skyld; jeg gjorde det for Kym!
Jeg lagde Maggie fra mig på sofaen og rejste mig mod hende. Hun kom lige så hurtigt tæt på mig og vi stod længe og skændtes; råbte og skreg en masse usagte ting, som havde gået os hver især på, gemmen det sidste halve år.

Skænderiet endte med at Kymberlie gik. Hun stak af, væk fra mig og Chaz; væk fra Maggie. Jeg sank ned i sofaen ved siden af Chaz, som havde taget Maggie ind til sig. Hun skreg af sine lungers kraft; hun var bange. Og hvem ville egentlig ikke også være det efter at have hørt tre voksne mennesker råbe sådan af hinanden så længe?

Mens jeg sad i sofaen og lyttede til stilheden som sneg sig ind på os, kunne jeg ikke lade være med at tænke på hvad der nu skulle ske. Bliver mig og Kym nogensinde gode venner efter i dag? Mange skrækkelige ting blev sagt, som aldrig nogensinde kan gøres godt igen. Men værst af at; kommer Kym nogensinde tilbage?