Midnight Sun Challenge

You don’t remember much of what happened but the cruise ship sank, your lifeboat broke, and you ended up here. What a lucky life, don’t you think? (Du kan ikke huske hvad der skete, men skibet sank. Din redningsbåd kæntrede og du endte her. Sikke et skønt liv, hva’?)


Start med at downloade og hente den verden som hedder Isle of the Midnight sun. På MTS står der også en masse regler og retningslinjer for hvordan denne challenge skal spilles. Dog har jeg valgt at gøre det en lille smule anderledes. I stedet for at det er en simmer man spiller med, så har jeg lavet to. Til gengæld må de ikke rejse fra starten, som de måtte hvis der kun var en. Det synes jeg er lidt mere virkelighedstro.

Challengen er slut når det første barn i 5. generation når alder ung voksen.


 photo Screenshot-12_zpsydbasmua.jpgDen første simmer på skibet er Jason Valentino. Han var en del af middelklassen og på vej med sin bedste ven på nye eventyr. Han er meget optimistisk, festglad og så har han et øje for at nyde livet.
Den anden simmer er Miriam Sandro. Hun var på sin første tur ud af landet da skibet sank. Miriam kan godt være lidt fin på den, men er på ingen måde snobbet. Hun er ikke bange for at arbejde hårdt, men nyder samtidig at have folk til at arbejde for sig hvis muligheden opstår.

Ingen af dem kender hinanden. Lad spillet begynde.

Historien er til at starte med skrevet fra Miriams synsvinkel.

Kære dagbog.

Der er gået fire dage siden vi strandede på denne lille ø. Manden viste sig at hedde Jason. Han gør sit bedste for at opmuntre mig. Blandt andet har han fanget fisk til os og sørget for at tænde et bål; ikke fordi vi fryser, for det gør vi på ingen måde. Jeg kan næsten ikke holde ud at have mit tøj på fordi solens stråler brænder mod vores hud. Jason har hjulpet mig med at lave et stykke af redningsbådens beskyttelsesnet om til en nederdel. Selv har han revet sine bukser op til shorts. Han har nu en meget pæn krop…

Skibet har efterladt en masse drivtømmer på havet. Meget af det skyller op på øen og det som flyder lidt længere ude svømmer Jason ud og henter. Vi bruger det til at bygge skygge til dagtimerne og har sovet under det om natten. Der skyller også en masse andre ting op. Her til formiddag flød gavlen af en seng rundt med et sengetæppe viklet rundt om. Jason byggede vores halvtag ud og vi blev enige om at dele sengetæppet.

Det er ikke fordi han ikke vil være en gentleman, men lige så varmt her er om dagen, lige så koldt er her om natten. Og vi har kun vores ene sæt tøj med os. Hvor ville det dog være alletiders hvis det næste der skyllede op var en kuffert fuld af tøj…

Indtil videre har vi kun spist fisk og nogle bær som jeg fandt. Jeg er sulten og jeg lugter!

 photo Screenshot-13_zpsvsd4nsrn.jpg


Kære dagbog

Der er startet en lille flirt mellem mig og Jason. Det er nok lidt naturligt nu hvor vi er de eneste to på øen. Vi er der for hinanden fuldt ud og hjælper og støtter når det bliver svært. Vi putter tæt om natten for at holde os varme.

Endnu mere drivtømmer er dukket op og vi har snakket om at bygge noget rigtig i stedet for vores lille halvtag. Vi deler drivtømmeret op i to bunker; en til vores byggeprojekt og en til bålet.

Henover bålet har Jason smeltet noget af jernet til en gryde. Deri laver vi mad, blandt andet nogle af de fisk som han fanger og de bær jeg finder.


Kære dagbog

Jeg tror snart vi har været strandet her i en måned. Det er svært at holde styr på dagene, men i forhold til hvor langt vi har nået så tror jeg at vi har været her længe; det føles i hvert fald sådan.

Jeg er faktisk ret stolt af hvad vi har fået udrettet. Selvom vi kun er os to og det hele er meget primitivt så har vi præsteret at få tag over hovedet og varm mad hver dag.

Vores flirt bliver kun stærkere og stærkere. Jeg tror godt man kan kalde os kærester efterhånden. Det ville man i hvert fald nok gøre hvis det var under normale omstændigheder.


Kære dagbog

Jeg er gravid. Af alle ting der kunne ske, så skal vi have et barn på denne forladte ø. Hvad tænker vi på…

Der vokser noget i mig som vi meget uansvarligt har lavet. En baby…

Jason bruger meget af sin tid på at fiske. Der er heller ikke så mange andre ting at tage sig til. Jeg selv prøver at gøre vores hjem, hjemligt. Det er ikke nemt, men jeg fandt ud af at nogle af korallerne samt tørrede blomster kan bruges som maling, hvis man blander det op med vand.


Kære dagbog

To er blevet til tre; Baby Julian er kommet til verden. Det er fantastisk at se en lille baby så langt fra alting; Det troede jeg aldrig jeg skulle opleve igen.

Han har det godt og er sund og rask.

 photo Screenshot-14_zpsxxlgo1vx.jpg


Kære dagbog

Vi har opgivet at blive reddet. Der er gået så lang tid fra vi kom til nu. Vi har fået en hverdag til at fungere, alle tre. Julian vokser som han skal; og det gør min mave også, for jeg er igen blevet gravid. Denne gang var vi ikke så paniske som første gang. Vi ved at det kan lade sig gøre.


 

 

En fortælling om kærlighed | 1

Jeg kan stadig huske første gang jeg mødte Lukas. Vores øjne mødtes et øjeblik tværs henover søen i parken og han sendte et lille smil afsted. Jeg gengældte det og tog mig selv i at kigge ned i jorden og fnise som en prepubertær teenagepige.
Solen skinnede over vores hoveder; det var midt i sommerferien. Jeg kunne se ud af øjenkrogen at han kom tættere på mig indtil han til sidst stod foran mig. Han havde lyseblå øjne, som virkelig skinnede igennem i solen og et smil som smittede.

 photo Screenshot_zps9d91997a.jpg

”Hvorfor står du bare der og ser så sød ud?”, spurgte han mig, meget direkte. Jeg anede ikke hvad jeg skulle svare, men blev helt genert. Jeg kiggede igen ned på mine fødder hvor et bredt og usikkert smil bredte sig.
”Ved du godt at man i gennemsnit forelsker sig syv gange, inden man gifter sig?”, spurgte han på ny med glimt i øjet, og før jeg kunne nå at sige noget snakkede han allerede igen.
”Syv gange… men da jeg så dig tror jeg sagtens at jeg kan undvære 5 og 6.” smilede han over hele ansigtet. Han rakte hånden frem mod mig.
”Jeg hedder Lukas, og bare rolig, jeg skal nok lade være med at gifte mig med dig, endnu.”
Jeg kunne ikke lade være med at grine af ham; hvem var den vittige og charmerende fyr? Jeg præsenterede mig med et smil.
”Ella”, gentog han mig, ”Sikke et kønt navn. ”Ella-frikadella. Må jeg købe en is til dig?”
Jeg grinede højt og nikkede. I løbet af et øjeblik stod han ovre i iskiosken. På afstand fulgte jeg med og holdt øje med hans mindste bevægelse. Når han gik, var det med selvsikkerhed og rettet ryg. Han smilede til manden i kiosken og til den lille dreng der stod bag ham. Han lyste nærmest af positive tanker når han kom gående.
Han satte sig ved siden af mig og rækte mig en softice med drys.
”Her Frikadella”, smilede han og blinkede. Jeg kunne slet ikke lad være med at grine.

 photo Screenshot-2_zps247ad5ec.jpg

Vi sad dér i parken, to fremmede mennesker og spiste is, mens solen stadig varmede os. Han fik hurtigt løsnet op for min generthed; jeg følte mig af en eller anden grund tryg. Det var som om vi havde kendt hinanden længe.
Vi snakkede om os selv og hinanden, hvor vi boede og hvad vi holdt sommerferie fra. Lukas fortalte at han studerede til betjent og jeg fortalte at jeg studerede til læge. Vi fandt ud af at vi boede kort fra hinanden; Lukas med en roomie og jeg alene.
Da vi havde siddet i en times tid ringede hans telefon. Lukas rejste sig og svarede med et smil. Da han kom tilbage satte han sig ned på hug til mig og smilede.

 photo Screenshot-3_zps13d695a1.jpg

”Jeg bliver nødt til at smutte nu. Er der nogen chance for at du har lyst til at spise aftensmad med mig?” spurgte han. Han havde stadig sit drillende charmerende smil, men jeg kunne se at han spurgte alvorligt. Jeg nikkede.
”Ring senere”, smilede jeg mens jeg tastede mit telefonnummer ind i hans mobil. Jeg fulgte ham med øjnene til han ikke længere var i syne.

Nej, jeg glemmer aldrig første gang med mødte Lukas.