We are the Legacy | Afsnit 11 – Kennedy | 5

Jeg stod på mit badeværelse hjemme i min lejlighed. Jeg stod og stirrede ind i spejlet på samme måde som jeg havde gjort den sidste halve time. Tårerne og mascara var løbet ud til en stor sort pøl. Jeg ved simpelthen ikke hvad jeg lignede; men så passede det jo til mit skrækkelige hår. Jeg fatter ikke at jeg lod Kym overtale til det her pis. Jeg var så høj og fuld at jeg bare lod hende og frisøren gøre hvad de havde lyst til; og de havde så tydeligvis lyst til at farve det blåt og lilla! Åndsvage kællinger! Hvordan skal jeg nu få et job i modeverden? Hvem vil, ved deres fulde fem, ansætte en fucking smølf?!

Jeg var rasende, og havde egentlig mest lyst til at klippe al håret af. Men så sindssyg var jeg alligevel ikke. I stedet besluttede jeg mig for at ringe Kym op og bitche lidt. Det ville højst ende med at hun kom forbi med en flaske vodka og nogle fine små piller for at sige undskyld.

Der gik ikke mere end en time før hun stod i stuen og vi igen sad og hyggede. Det startede godt nok med et stort skænderi og en masse råben og skrigen, men som altid endte det med alkohol og sladder.

“Du bliver nødt til at hjælpe mig Kym…”, startede jeg. “Hvordan skal jeg få et job som model, med det her rædselsfulde hår?”
Hun kiggede på mig på den der undrende måde, som kun hun kan.
“Du kan virkelig ikke huske forleden dag, hva'”, sagde hun bare og smilede ned i sin drink. Det gjorde mig lidt nervøs, for jeg anede ikke hvad hun snakkede om.

“Jeg ville aldrig bede dig stoppe med at drikke, men lige nu gør du mig sgu nervøs. Kan du seriøst intet huske?”, spurgte hun mig meget alvorligt. Det gjorde mig endnu mere nervøs. Kunne hun dog ikke bare fortælle hvad hun ved som jeg tydeligvis ikke ved?!

“Hvor tror du at de penge kom fra? Man får ikke bare 4000§ af Josh uden at have gjort noget for det.”
Josh, tænkte jeg? Hvem er Josh? Kym kunne se på mig at jeg tydeligvis ikke forstod noget. Hun rejste sig og tændte en smøg.

“Kenn, for fanden”, udbrød hun pludselig, “Du underskrev en kontrakt på at du vil arbejde hos Josh med mig! Du ved, Josh, bartender? Ejeren af klubben? Manden du vågnede op med forleden dag? Er du helt væk?!”

Jeg var helt væk, hun havde fuldstændig ret! Havde jeg skrevet under på en kontrakt mens jeg var fuld af alkohol og ecstasy? Man tilbyder sgu da ikke folk et job som stripper når de ikke engang kan deres eget navn!
Jeg var rasende!
“Få mig ud af den kontrakt, Kym!”, skreg jeg ad hende. Hun kendte mit syn på den branche; jeg ville jo være model! Jeg skreg og græd i vrede og frustration og for første gang smed jeg Kym ud. Jeg kunne slet ikke holde ud at se på hende lige nu. Shit man! Mig? Stripper? Glem det! Der må være en udvej!

En sms bippede ind; jeg kiggede ned på telefonen og så et nr jeg ikke kendte. “Jeg forventer at se dig kl. 23!” Jeg anede ikke hvem den var fra, men det var garanteret Josh. Det svin at udnytte mig på den måde!