We are the Legacy | Afsnit 28 – Kennedy| 13

Vi blev i sikkerhed hos Charles i flere dage og hver dag ringede både min og Kymberlies telefon konstant. Det var Josh som ville have fat i os. Heldigvis kendte han ikke til Charles’ hjem og kunne ikke opsøge os.
Jeg ville rigtig gerne væk fra al det her vanvid; faktisk var jeg ikke sikker på hvordan det overhovedet var kommet så vidt. Jeg skulle være berømt model, ikke en stripper som flygter fra sit hjem.

Charles tog på arbejde hver dag og lod mig og Kym være alene hjemme. Vi brugte tiden på at lægge planer. Planer om at slå Josh ihjel, planer om at stikke af, planer om at tage livet af os selv.
Hver dag mens vi sad og snakkede var vi dybt påvirket af narkotika og alkohol. Selvom vi ikke kom ud hold vi stadig fast i de samme dårlige vaner som før.
Nu var der bare et problem ved det. Kym havde fortalt mig første aften her hos Charles, at hun var ude i store problemer. Jeg havde ikke taget det særlig tungt, for bare ved at se omkring mig kunne jeg se at vi var i store problemer.

Vi havde været alene hjemme en eftermiddag da emnet kom på banen; Hvorfor havde Josh gjort som han havde gjort? Vi vidste jo godt allesammen at Josh ikke er en rar person, men han havde aldrig været fysisk; før nu.
Kymberlie fortalte at de havde haft en flirt kørende gennem nogle måneder. Det havde udviklet sig til både det ene og det andet og Kym fortalte at hun faktisk havde fået lidt følelser for ham. Hun håbede at det ville hjælpe hende med at få mig ud af min kontrakt at hende og Josh havde så nært et forhold.
Josh var blevet sur over at hun havde udnyttet ham på den måde og troede ikke på hende da hun fortalte at hun havde følelser for ham, men han var først blevet rigtig gal og fysisk mod hende, da hun fortalte at hun ventede deres barn.

Hun havde kendt til graviditeten i et par uger før hun fortalte det til nogen og nu sad vi her. Dybt påvirket og langt fra realiteterne. Ingen af os vidste hvad vi skulle gøre. Skulle vi ikke bare stikke af? Bare os to til en ny by hvor ingen kender os og ved hvad vi har lavet og været igennem.
Vi har jo en masse penge fra jobbet; det eneste positive ved at klæde sig af foran fremmede. Men kan vi virkelig gøre det mod Charles? Nu hvor han har hjulpet os så meget?

Vi brugte meget tid på at græde og trøste hinanden. Da Charles en dag kom hjem fra arbejde, opdagede han vores ulykkeligheder. Vi fortalte ham alt; lige fra Kyms graviditet til vores planer om at flygte. Han tog det rigtig pænt og tilbød endda at hjælpe os. Hvor ville vi bo henne?
Et eller andet trak mig mod Sunlit. Hjem til min familie og mine gamle venner, men så alligevel ikke. Jeg ville ikke vise mig for dem så de kunne se hvor stor en fiasko jeg var.
I stedet besluttede vi at kigge efter et sted i en lille by som hed Shores. Vi sad til langt ud på natten og kiggede huse indtil vi fandt det perfekte sted.

Jeg kiggede på Kym; “Skal vi gøre det?”, spurgte jeg. Hun nikkede bare, med et usikkert med bestemt smil.