We are the Legacy | Afsnit 23 – Kennedy | 11

FUCK Kymberlie!? Jeg smed min taske og jakke fra mig og løb over mod min bedste veninde, som sad ved min hoveddør, smurt ind i blod fra top til tå.
“Kym! Hvad er der sket?!” Jeg hørte ikke andet end min egen stemme skrige af både forskrækkelse men også vrede; hvem har gjort det her mod hende?

“Hjælp…” var det eneste hun fik fremstammet. Jeg tog om hendes skulder for at få hende op, men hun ømmede sig og begyndte at græde. Det gjorde mig så forskrækket at jeg skyndte mig at slippe igen. Jeg satte mig i stedet ved siden af hende, og hun krøb op på skødet af mig.

På et splitsekund blev jeg ædru og klar i hovedet. Hvem fanden har behandlet mig bedste veninde sådan her? Og hvordan er hun kommet herop?

“Kym, babe.. lad os gå ind og få vasket dig af.” fik jeg til sidst sagt. Jeg græd som pisket hvorimod hun bare sad fuldstændig stille. Det gjorde mig lidt bange, for hun måtte jo have vildt ondt.
Da jeg tog hende op for at bære hende begyndte hun dog at græde. Og hun græd helt vildt. Så meget at jeg slet ikke vidste hvad jeg skulle gøre. Jeg satte hende på gulvet på badeværelset og gik ud og hentede min telefon. I panik ringede jeg til Charles, men så snart han svarede vidste jeg ikke hvad jeg skulle sige, så jeg endte med at lægge på.

Da jeg kom tilbage til Kymberlie på toilettet sad hun og hang med hovedet. Jo mere jeg fik kigget på hende, des mere oprørt blev jeg.
Jeg satte mig på hug og prøvede at spørge ind til hvad der var sket. Hun kiggede på mig, direkte i øjnene og sagde et enkelt ord. Josh.

Jeg gik igen i panik. Josh?! Havde Josh gjort det her? Shit! Josh ved hvor jeg bor! Jeg ringede igen op til Charles og denne gang forklarede jeg panisk ind i røret hvad der var sket.
Inden for 20 minutter; 20 lange minutter, var Charles i lejligheden. Han tog Kymberlie op og bad mig følge med.

“Hvor skal vi hen?”, græd jeg.
“I sikkerhed.” svarede han; “Josh ved hvor du bor, og når han finder ud af at din veninde er her så tør jeg vædde med at han nok skal finde en måde at komme herind på.”

Han bar Kym ned i sin bil og bad mig sætte mig ind ved siden af hende, mens han selv satte sig bag rattet og kørte.