We are the Legacy | Afsnit 22 – Penelope | 4

Alle tanker fór rundt i hovedet på mig. Var jeg blevet opdaget? Chloe havde ringet hjem og Nathaniel havde svaret telefonen. Problemet var bare at eg havde sagt til Nathaniel at jeg var sammen med Chloe, selvom jeg i virkeligheden var sammen med Peyton!
Jeg kunne mærke min krop begynde at ryste lidt ved tanken om, om Nat havde taget mig i min løgn.

“Hvad ville hun?”, fik jeg spurgt så rolig i stemmen som overhovedet muligt.

“Hun spurgte bare efter dig, men hun lagde ikke besked.”, svarede han. “Hun virkede lidt oprevet, så jeg undrede mig lidt over om i var blevet uvenner eller hvad der skete på jeres tøsetur.”

Mit hjerte sank igen; jeg var ikke blevet opdaget og Nat havde ingen mistanke. Straks greb jeg min telefon og skrev en sms til Chloe. Hun svarede med det samme at hun havde ringet hjem men ikke kunne få fat i mig. Hun havde brug for at snakke…
Hvad skulle jeg sige til Nat nu? Ifølge ham havde jeg jo lige sagt farvel til Chloe, men nu havde hun jo rigtigt brug for mig.

I det samme hørte jeg ham brokke sig over at mælken var sur. Dén klarer jeg tænkte jeg og skyndte mig at tage min jakke på og min taske i hånden.
Tilbage stod Nat og følte sig som en forkælet mand, over at hans kone sådan sprang for ham…

Cirka tyve minutter senere stod jeg uden foran Chloe og Damons hus. Allerede dér kunne jeg høre en masse børneskrig og gråd, og jeg begyndte at forberede mig på det værste. Jeg trådte et skridt frem mod døren da en sms tikkede ind på min telefon, og jeg kiggede ned.
Det var fra Peyton; Jeg glæder mig allerede til en hel weekend med dig. xoxo. Jeg stoppede op med en konflikt i mit hoved. Jeg kunne være den søde svigerinde og gå ind og hjælpe Chloe eller jeg kunne være egoistisk og svare Peyton, som med garanti ville ende med et langt opkald.

Jeg valgte mig selv. Jeg satte mig ind i bilen og kørte et stykke ned ad vejen, hvor jeg ringede Chloe op.
“Jeg har desværre ikke mulighed for at kigge forbi i dag søde. Er det noget vi kan klare over telefonen?”, fik jeg startet samtalen med hende, men jeg kunne høre at hun var tydeligvis stresset og ikke havde tid til at snakke telefon.
“Det er ok Pene…”, sukkede hun, “Jeg klarer den, vi ses en anden dag.” Og så lagde hun på.

Straks efter ringede jeg Peyton op. Vi snakkede sammen hele vejen ned til supermarkedet hvor jeg fandt en mælk til Nat, og hele vejen hjem igen.

“Her”, rakte jeg mælken til Nat da jeg kom ind ad døren. Han smilede og tog imod.
Jeg gik ind i soveværelset hvor jeg begyndte at lægge det rene tøj på plads, men i tankerne udså jeg mig hvilket noget jeg skulle pakke ned, når jeg skal på weekendtur med Peyton.