We are the Legacy | Afsnit 7 – Kennedy | 4

“For fanden kvinde! Hvad laver du hernede! Og hvor fanden er dit tøj?”
Jeg åbnede øjnene igen; Jeg lå stadig nede i opgangen. Jeg var ellers helt sikker på at jeg rejste mig og gik op da jeg vågnede første gang.

“Hvor længe har du ligget der, dit sølle apparat?”, kunne jeg høre Kymberlie grine. Det var ikke sjovt Kym!, tænkte jeg. Helt seriøst, hvor er mit tøj og hvad laver jeg hernede? Jeg har før drukket igennem og fået blackouts, men det her er jo absurd.
Med hjælp fra Kym fik vi min slatne krop op i lejligheden. Jeg placerede mig på sofaen med en smøg i hånden mens Kym kiggede underligt på mig.

“Hvad øh babe… hvad skete der?”, fik hun til sidst spurgt. Gid jeg kunne svare hende. Jeg opdigtede en løgn om at jeg havde fået det dårligt af at danse med så meget alkohol i blodet, og var taget hjem. Det forklarede ikke hvorfor jeg kun nåede opgangen, men Kym godtog vist forklaringen.
Hun gik ind og hentede noget tøj til mig som hun kylede min vej.
“Skal du i bad inden?”, spurgte hun. Jeg rystede på hovedet og lod mig falde sammen over tøjet. Jeg tog et par hiv af min smøg inden jeg slukkede den og prøvede at komme i tøjet.

Det var ikke en nem opgave og jeg nåede da også at give op. Det eneste jeg kunne tænke på var, før det første, hvad i alverden der var sket, samt hvor alle de penge kom fra. Jeg fik talt sammen og der var næsten 4000 i alt. 4000! Det er mange penge, specielt når de dukker op ud af den blå luft.
Telefonen ringede for en gangs skyld, men jeg besluttede ikke at svare; hvad har man voicemail til… Jeg lod ikke mærke til at jeg faldt hen, men da jeg igen åbnede øjnene var det lyst. Det måtte være morgenen efter. Telefonen ringede igen og jeg besluttede at jeg hellere måtte svare.

“Er du klar?”, lød Kymberlie i den anden ende. Jeg havde fuldstændig glemt at vi havde en aftale i dag. Mumlende spurgte jeg efter hvad tid det nu var, og hun fortalte utålmodigt at hun allerede ventede på mig.
Hun havde fået den ide at jeg skulle have nyt hår. Mit “dukkepige-hår”, som hun kaldte det, duede sig ikke til en voksen kvinde, som ville være model. Eller stripper i bedste fald.

Jeg tog tøj på, hældte et shot op, tændte en smøg og tog ned mod midtbyen med mine solbriller placeret mit i ansigtet. Da jeg kom frem stod Kym ganske rigtig og ventede. Here goes, tænkte jeg for mig selv mens jeg gav hende en kram.

Jeg var gået med til den aftale at jeg ikke havde noget at skulle have sagt, med mindre at jeg var virkelig, virkelig uenig. Derfor hældte Kym til shots på mig fra sin lille medbragte flaske. Inden da havde vi også delt en enkelt pille, for at tage de værste nøkker. Vi blinkede til hinandens mens hårfarven blev påført. Shit! var min eneste tanke, men mit hoved tog det ikke så tungt; det er jo bare hår!