We are the Legacy | Afsnit 12 – Kennedy | 6

Min lejlighed ligner lort; der er flasker og glas overalt, vasketøj der skal vaskes og rent tøj der skal på plads. Kymberlie synes det var en fantastisk ide at sætte et tørrestativ op midt i stuen, men det har bare resulteret i at mit gulv er oversvømmet og lugter.
Jeg har ikke hørt fra Kym i 4 dage nu, siden jeg smed hende ud. Til gengæld har jeg hørt alt for meget fra Josh. Han har skrevet og ringet som en anden stalker, men jeg har hver gang ignoreret ham. Jeg skal ikke strippe på hans klub!

Jeg gik i min egen verden og lagde makeup mens jeg var lidt småfuld, da det ringede på døren. Jeg råbte ud på entreen: “Skrid Molly!” Dumme nabotøs.
Men klokken blev ved og til sidst gik jeg irriteret ud og svarede. Og så stod han fandme dér; Josh, med sit irriterende charmerende smil og krævede at komme ind.

“Vi har en kontrakt, og den kan du ikke snyde dig ud af”, sagde han og skubbede mig ind i lejligheden. “Sådan som du bor, kan jeg se at du sagtens kunne bruge lidt flere penge”, forsatte han hånligt. Idiot, tænkte jeg og lukkede døren bag ham.
“Jeg har ikke tænkt mig at arbejde for dig Josh, det er ikke min drøm”, sagde jeg usikkert mens jeg vred mine hænder som et lille barn.
“Ingen drømmer om at blive stripper søde skat, men det betaler regningerne. Det er synd at lade en krop som din gå til spilde; også selvom du har ødelagt dit hår, men who knows, måske er der en kunde eller to som kan lide den slags look.”
Han snakkede på en meget nedladende måde som gjorde mig rigtig sur og irriteret; hvad bilder han sig i grunden ind?

“Hør her snut, sagen er den at, enten kommer du frivilligt i aften. Du får en fin uniform på og du danser i et par timer., Når du er færdig henter du din løn og så tager du hjem og alle er glade. Den anden mulighed er, at jeg får nogle af drengene til at hente dig, og tro mig, det ønsker du ikke. De vil bringe dig til klubben hvor du danser og gør fyrene glade. Når aftenen er slut kommer du til at dele din løn med dem, inden du får lov til at komme hjem og sove. Du bestemmer helt selv, men lige meget hvilken metode du vælger, så ses vi i aften!”
Han blinkede til mig, på en klam måde. Jeg fik det virkelig dårligt over hans kommentarer og nu ordrer; jeg har jo absolut intet valg!

Senere den aften valgte jeg at gøre det nemt for mig. Eller, i hver fald vælge første valg af de to som Josh havde givet mig; jeg tog ned i klubben frivilligt.
Kymberlie modtog mig i døren med et stort med akavet smil.

“Jeg har savnet dig skat,” prøvede hun. Jeg smilede usikkert, for jeg var helt på fremmed jord. Selvom vi var uvenner så var jeg glad for at Kym var med mig. Hun havde fundet et sæt tøj som jeg skulle optræde i som jeg skulle have på med det samme. Aldrig har jeg følt mig så ydmyget før! Tøjet var som sådan fedt nok, men at jeg skulle optræde i det for fremmede mænd gjord det svært.