We are the Legacy | Afsnit 29 – Kennedy| 14

We are the Legacy | Afsnit 30 – Kennedy| 15

I de næste par måneder gik vi og indrettede vores hjem. Eller, det var mest mig der gjorde det, for Kym var meget umotiveret. Hun savnede sit gamle liv, stofferne, drinks og barnløsheden. Man kunne godt se på hende at hun havde taget på siden vi ankom til Shores.
Huset havde kun et værelse samt et køkken/stue-alrum og et badeværelse. Vi aftalte hurtigt at Kymberlie og hendes baby skulle have værelset for sig selv og så måtte jeg få et hjørne i stuen. Og det var fint nok.

Men pengene varer selvfølgelig ikke evigt og vi måtte ud og finde arbejde. Kym gik straks ned til de forskellige barer og klubber og søgte jobs, men kom kun hjem med en deltids-bartendertjans. Hun var glad for det, men jeg selv var lidt skuffet. Jeg troede vi havde lavet em aftale om at ændre vores livsstil, men Kym virkede ikke til at ville ud af det.

Jeg selv fik et job på et hotel som receptionist. Det var ikke verdens bedste job og i forhold til min løn fra klubben, så var det også noget af et dyk. Men det var for mig et succes at have et job som jeg kunne fortælle mine forældre om.
Jeg havde endda fået en uniform som jeg elskede.

 photo ae_zps30085ee5.jpg

Udover det havde jeg besluttet at få trukket den blå farve ud af mit hår og foreslog Kym at få en naturlig hårfarve også, som passede til vores nye liv.
Glade tog vi ned til frisøren og fik ordnet hår. Jeg kom ud med mit lækre lyse hår og ventede i spænding på at Kymberlie skulle komme ud.
“Det er løgn!”, tænkte jeg, da jeg så hende. Der var absolut intet naturligt ved hendes, nu, meget stor og farvestrålende hår. Desværre så det vildt fedt ud, men det ville jeg ikke rigtig indrømme, eftersom det jo ikke var aftalen at hun skulle lave noget vildt igen.

 photo ax_zpsc24da14e.jpg

Vi tog hjem i akavet stilhed og nåede lige at være hjemme i et kort øjeblik før Kym skulle på job. Jeg sad derhjemme alene og fik den ide at jeg ville ringe til Charles og fortælle ham hvordan det gik. Jeg nåede at trykke nummeret ind et par gange, men hver gang skyndte jeg mig at lægge på igen. Et eller andet sagde mig at det var en dårlig ide.
I stedet tændte jeg fjernsynet og hentede en stor pose slik som jeg kunne spise i stedet for at tænde en cigaret.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

We are the Legacy | Afsnit 29 – Kennedy| 14