We are the Legacy | Afsnit 1 – Kennedy | 1

Hold kæft hvor er jeg træt af at den åndsvage telefon altid skal ringe, lige nøjagtig på de mest idiotiske tidspunkter! Og hver gang er det Alex der ringer; Alex Tell.
Det er meget muligt at han er den mest anerkendte agent indenfor modelverdenen lige for tiden, men hvad hjælper det når han kun skaffer mig småjobs?
Tænk at han fik mig overtalt til at flytte væk fra Sunlit og min familie, for i stedet af bo i den mest larmende og overfladiske by. Jeg kan ikke tælle hvor mange gange jeg er blevet valgt fra fordi jeg ikke havde det rigtige look, eller fordi jeg er for gammel. For gammel?! Må jeg være fri! Jeg er kun 21!

Det er ikke fordi Bridgeport er skrækkeligt, for jeg kan ret godt lide selve byen. Jeg elsker at der er caféer alle steder, at jeg kan tage ned og træne døgndrift, samt alle de lækre klubber med de lækre fyre.
Alex fik fikset mig en lille lejlighed i en af de store højhuse. Jeg er slet ikke vant til at have så fantastisk en udsigt, og med fantastisk mener jeg fantastisk dårlig. Jeg kan godt savne den friske luft fra Sunlit og at se solen stå op over havet. I stedet kigger jeg nu ud på en støvet, grå luft fuld af os, med udsigt til bygningen ved siden af. Store, fede musten er hvad jeg står op til hver morgen. Og så er der min skrækkelige nabo som altid prøver at snakke med mig. Forstår hun da ikke at jeg ikke gider være ven med sådan en som hende? Hun ville total ødelægge mit ry, og som model er det vigtigt!

Jeg svarede telefonen og før jeg overhovedet når at taget røret op til øret kunne jeg høre Alex skrige som sædvanligt. Hvis han dog bare gad tie stille når jeg sad her med verdens værste tømmermænd. Jeg rejste mig fra sengen, hvor en tilfældig fyr fra aftenen før stadig lå.

“Hvor fanden er du henne?!”, skreg Alex på livet løs. Mere eller mindre forvirret og med et hoved på størrelse med bygningen overfor, kom jeg pludselig i tanke om min audition i dag. Eller det vil sige, min audition for en time siden.
Shit! Okay, måske forstår jeg godt hvorfor han er lidt sur, men slap nu lige af. Hvis han er den bedste agent i byen, så kan han jo nok godt skaffe mig endnu en audition, right?
Men nej, han bad mig faktisk, på en meget grim måde, om at finde en ny agent. Fuck ham, tænkte jeg, som om han er den eneste agent! Jeg klarer mig fint uden ham.

Alligevel fik jeg en grim fornemmelse i maven. Jeg smed ham der fyren ud og gik direkte i seng igen, sammen med en flaske tequila, en pakke smøger og min telefon så jeg kunne ringe til Kymberlie; Min bedste veninde.
Kymberlie er den type pige som svigermødre hader og advarer deres børn imod, mens både fædre og svigerfædrene elsker hende og gerne bruger flere tusinde kroner for en enkelt nat med hende. Kymberlie kalder sig selv for en Glædespige, men vi ved jo alle sammen godt hvad det betyder. Men det er heldigvis ikke det der definerer hende.

“Har du mere vodka? Så er jeg der om 10!”, grinede hun ind i telefonen, og jeg vidste at hun mente det. Jeg hældte et glas op til mig selv og tændte en smøg mens jeg ventede på hende.

Velkommen til modelverden; drømmen som alle de små piger higer efter.