We are the Legacy | Afsnit 12 - Kennedy | 6

We are the Legacy | Afsnit 13 – Penelope | 2

“Hvor er mine piger?”, grinede Nathaniel over til mig. Han sad i sofaen og havde lige tændt fjernsynet mens jeg var gået i gang med aftensmaden.
“De er hos Skylar og Mikas”, svarede jeg. Skylar havde jo lige fået en lille pige mere, så Lexia og April havde fået lov til at tage hjem til dem og sige hej, efter skole. De skulle bare komme hjem til aftensmad, og det var de gode til at overholde.

 photo sdfghj_zps8077f7f5.jpg

Katten Elvis blev ved med at rende rundt mellem mine ben og jeg blev ved med at snuble over ham.
“Skrid nu!”, fik jeg råbt lidt for højt af ham. Det fik Nat til at vende sig overrasket om mod mig.

“Er du ok, min skat?”, spurgte han. Jeg nikkede bare med ryggen til. Sandheden var at jeg irriterede mig over at han kom hjem før tid. Peyton og jeg havde planlagt at tage ud og spise her til aften mens pigerne ikke var hjemme, men nu stod jeg igen i morrollen og skulle kokkerere til en familien jeg aldrig ser.

 photo asdfghy_zps8513153f.jpg

I det samme kom pigerne hjem. De løb direkte over til Nat og krammede ham. To uger uden deres far er jo ret lang tid, specielt i den alder hvor de godt kan finde ud af tid og savn. De fortalte ivrigt om deres dag og om lille Chance som var noget så sød. Lexia havde den fantastiske ide at hun gerne ville være storesøster også, ligesom Miracle. Drøm videre, tænkte jeg bare, mens jeg stod i baggrunden og observerede dem.

Maden er klar, kaldte jeg lidt efter. Det fik familien til at samle sig om bordet, hvor der var en masse larm og snak. Jeg gik stadig i min egen lille verden og tænkte på Peyton, da min telefon pludselig ringede. Jeg sprang op for at svare, men nåede lige at kigge på displayet først. “P” stod der i det lille lys fra telefonen. Jeg overvejede et øjeblik om jeg skulle svare, men da Nat sad og kiggede på mig valgte jeg at lade den gå på telefonsvarer.

 photo asdfghjhgt_zps63c026eb.jpg

“Det var bare arbejdet”, sagde jeg henkastet mens jeg igen satte mig ned. Middagen blev genoptaget og der blev spist og fortalt en masse. Jeg selv sad blot og rodede rundt i min tallerken, mens alle mine tanker var meget langt væk.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

We are the Legacy | Afsnit 12 - Kennedy | 6