En fortælling om kærlighed | 7

Jeg kan stadig huske min første rejse med Lukas. Julen var overstået og vi var sammen hoppet ind i det nye år. Nu var vi allerede halvvejs inde i januar; kolde januar, stadig fyldt med sne og frost.
Vi havde pakket kufferter, godt humør og en masse kærlighed og tog mod lufthavnen. Sammen stod vi i check-in-køen, vi afleverede bagagen og gik gennem security; til sidst stod vi i hallen med alle terminalerne og ventede på at skulle ombord på flyet.

Efter mange timer, alt for mange timer i flyet, landede vi endelig i Shang Simla. Det var den by vi skulle bo i de næste tre uger. Efter vi havde fået fat i vores bagage og havde bestået paskontrollen, stod vi ude på gaden og prøvede at fange en taxa. Der var fyldt med dem, så det gik stærkt og før vi vidste af det stod vi foran vores hotel.

Det var vildt stort og enormt smukt. Det lå midt i ingenting, kun omgivet af grønne omgivelser og en masse lokale historier. Vi fandt frem til vores værelse, som lå aller øverst. Der var en fantastisk smuk udsigt udover bjerget om man kunne i det fjerne se et kæmpe vandfald.

Vi besluttede os for at vi ikke gad pakke ud eller noget som helst med det samme. I stedet ville vi ud og se hvor vi var kommet hen. Vejret var bestemt med os, solen skinnede højt og temperaturen var som på en sommerdag. Det var noget helt andet end det sne, slud og frost som vi var rejst fra.

Receptionisten fortalte at byen ikke lå langt herfra, men hun fortalte også at området havde mange små skjulte skatte. Vi besluttede derfor at tage på opdagelse. Uden kort, stedsans eller kendskab til området tog vi hinanden i hånden, fyldte en kurv med diverse lækkerier og så tog vi afsted.

Efter at have gået længe og endt på toppen af bakken, fandt vi et lækkert sted at slå os ned. Vi pakkede tæppet ud, tog maden frem og spise side om side. Da vi ikke kunne få en bid mere ned lagde vi os op ad hinanden og kiggede ud. Der var så meget at se; den Kinesiske mur for eksempel. Dragegrotten som vi allerede havde hørt historier om kunne vi også lige akkurat se langt ude.

Vi lå længe og nød hinanden og glædede os over at vi havde taget springet og var taget afsted. Det her ville blive en tur vi med glæde ville komme til at kigge tilbage på når vi blev gamle.
Lukas tog mig ind til sig og smilede bredt; et smil som smittede.

“Skal vi tage ned og bade i springvandet?”, udfordrede han. Jeg grinede og nikkede ivrigt; selvfølgelig skulle vi da det. Vi rejste os, kastede nærmest alting i kurven og løb afsted. Der var godt nok et stykke længere end vi havde beregnet, og da vi kom frem var der også temmelig langt ned at hoppe.
Vi kiggede et øjeblik på hinanden. Det var nemt at aflæse Lukas; det her det var et kapløb. Vi skyndte os at smide tøjet men inden vi hoppede i stoppede vi begge to op. Selv Lukas tøvede med at hoppe.

“Jeg elsker dig”, sagde han og tog min hånd. Jeg smilede; “Jeg elsker også dig”, svarede jeg ham, og sammen hoppede vi ned i det brusende vand.

Mens vi plaskede rundt i vandet som to børn, gik solen ned bag os. Det var pludselig ret mørkt så vi besluttede os for at tage hjem mod hotellet. Der fik vi taget et langt bad inden vi til sidst lagde os i sengen. Det havde været en meget lang dag og nu skulle vi bare sove.

De næste mange dage skulle vi udforske, opleve, nyde og bruge tiden med hinanden. De næste tre uger skulle vi bruge i hinandens selskab i den her skønne by, og jeg husker stadig hvor meget jeg glædede mig over at det var Lukas jeg skulle opleve det med.

Nej, jeg glemmer aldrig min første ferie med Lukas.