The Bucketlist | 6

Weekenden føltes som et langt uvejr. Humøret var trykket hos os alle og vi græd meget på skift. Mor var dybt ulykkelig og krammede mig mange gange i løbet af dagen. Far stod for alle de praktiske ting som skulle gøres. Han købte ind, lavede mad, ryddede op og vaskede tøj. Det var hans måde at reagere på.

Sebastian og Amber fulgte mig hele tiden og ville være sikker på at jeg var ok. Men hvordan er man ok i sådan en situation?

Jeg besluttede mig for, i samarbejde med min familie, at få skrevet min bucketlist. Jeg fortalte hvordan lægen havde rådet mig til det og de synes alle at det var en god ide.

Hver især kom de med ideer og forslag og tilbød deres støtte og hjælp, både følelsesmæssigt og økonomisk. Mor afslog endda at ville have sit drømmekøkken, blot for at jeg i stedet kunne få opfyldt punkterne på min liste.

Jeg fik skrevet et par ting. Blandt andet vil jeg se solopgangen fra stranden og samme dag se solnedgangen fra samme sted. Jeg vil lære at danse ballroomdance, jeg vil lære yoga og jeg vil lære polefitness. Jeg vil opleve Frankrig og jeg vil lære at bage min yndlingskage uden at kigge på opskriften. Jeg vil deltage i et maskebal, lære at køre bil, sende en nytårsraket til vejrs og købe en drink til en fyr jeg ikke kender.
Sidst, men ikke mindst vil jeg planlægge min begravelse.

Mens jeg sad og skrev gik det op for mig alle de ting som jeg aldrig kommer til at opleve.
De store ting som at blive forlovet og gift, blive mor og eje mit eget hjem fyldt med familie.
Med de tanker blev jeg enig med mig selv om at det var nok for i dag. Jeg kiggede på min liste, foldede den pænt og puttede den i en kuvert. Kuverten lagde jeg i min taske, sådan at jeg altid ville have den på mig.