En fortælling om kærlighed | 6 | En fortælling om kærlighed

Ja alt er ændret; Nej de er ikke flyttet. Huset og simmerne, møblerne, tøjet osv er alt sammen lavet på ny. Jeg har været nødt til at geninstallere alt og har derefter prøvet at efterligne det så godt jeg kunne. Håber at det går og i kan finde rundt i det.

Jeg kan stadig huske min første jul med Lukas. Begge vores forældre havde hevet lidt i os for at holde jul hos hver af dem, så til sidst havde vi besluttet at holde jul kun i hinandens selskab, og så tage til julefrokoster dagene efter hos hver især mine forældre og hans forældre.

Vores lille hus var fyldt med julepynt fra gulv til loft, både ude og inde. Lukas havde hængt julekæder overalt langs huset og de glimtrede noget så smukt i den hvide sne, som lå overalt. Når man trådte ind ad døren blev man mødt med en duft af kanel. Hvorend man kiggede hen var der julelys, dekorationer, nisser, sokker og alverdens andre julesager, for slet ikke at nævne det store juletræ som stod midt i det hele, med store bunker af gaver omkring sig.

Jeg kan huske at jeg glædede mig som et lille barn til den her juleaften. Det var første gang jeg skulle holde jul med en kæreste og det var første gang jeg ikke holdt jul med mine forældre. Det er noget der hører sig til at blive voksen, kan jeg huske jeg tænkte en del. For sandheden var, at selvom jeg glædede mig ufatteligt meget til at bruge aftenen med Lukas, så savnede jeg lidt mine forældre.
Heldigvis lod jeg ikke mit savn og mine følelser tage over.

Inden vi tog i kirke satte Lukas stegen i ovnen og skruede ned på lavt blus. Sammen trak vi i overtøjet og drog afsted mod julegudstjenesten i kirken. Der var, som hvert år, dukket en masse mennesker op. Mange bekendte ansigter og mange fremmede, men til jul gør det ingenting om man kender hinanden eller ej, man ønsker stadig god jul til alle.

Jeg sad tæt op ad Lukas på bænken i kirken, mens vi lyttede til præsten som fortalte om hvordan det lille Jesusbarn blev født i en stald, for mange år siden. Selvom jeg kendte historien, og nærmest kunne den udenad, så var det noget andet at høre den sammen med Lukas. Det var som om jeg lyttede på en anden måde når jeg var sammen med ham.

Da gudstjenesten var slut tog vi hjem. Da døren blev åbnet duftede det straks af både kanel, men den steg som Lukas havde lagt i ovnen. Vi hjalp hinanden med at forberede resten af maden, og mens det engang imellem passede sig selv, satte vi os i sofaen og så julefjernsyn.

Der var også mere end rigeligt med tid til kærlighed. Hver en hurtig berøring udviklede sig til lange kram og lidenskabelige kys. Hver et blik blev til et smil og hvert et smil blev til den der fornemmelse i maven, som fortæller en at det her er helt rigtigt.

Da maden var færdig blev den sat på det smukt opdækkede bord hvor vi til sidst satte os overfor hinanden. Et blik blev sendt henover al julemaden inden vi gik igang med at øse op. Det smagte fantastisk. En masse ros, søde ord og smittende smil blev slynget mod hinanden, mens vi i lang tid nød maden og hinandens selskab.

Selv efter vi var færdige med at spise, blev vi siddende og hyggede ved julebordet. Vi udskød opvasken længe og stillede i stedet det beskidte service på køkkenbordet.
Da resterne til sidst var blevet sat i køleskabet blev vi enige om at det var gavetid.

Vi satte os for foden af det store juletræ side om side omringet af gaver. Der var så mange fra vores forældre, kollegaer, venner og familie, og selvfølgelig hinanden. Lukas startede med at række mig en gave, hvorpå der stod “Fra mor & far.” Jeg åbnede pænt gaven og fandt et par smukke støvler i en æske. Jeg havde virkelig ønsket mig dem og blev derfor rigtig glad.
Bagefter rakte jeg Lukas en gave fra hans gamle roomie. Han åbnede den og tog et bælte ud. Han smilede stort, for det havde han nemlig ønsket sig.

Sådan foregik det i en times tid, indtil vi nåede gaverne fra hinanden. Jeg smilede stort og insisterede på at Lukas åbnede min gave først. Han kyssede mig blidt og sad et øjeblik med gaven inden han løsnede papiret. Indeni lå det armbåndsur som han havde snakket om, stort set hele december måned. Han tog det ud af æsken og kiggede meget nøje på det, mens et smil bredte sig mere og mere henover hans ansigt. Til sidst kiggede han op på mig, lænede sig hen mod mig og kyssede mig.

“Det havde jeg slet ikke forventet skat, tak”, fik han sagt til sidst, med et smil stadig smurt udover hele hans ansigt. Han satte sig ned igen og fandt sin gave frem til mig. Den var ikke så stor, men den var smukt pakket ind.

“Inden du åbner”, startede han og lagde en hånd henover mine hænder, på pakken. “Husk, at ligemeget hvad der er indeni, så binder du dig ikke til noget”, blinkede han og fjernede igen hånden. Tilbage sad jeg, pludselig lidt nervøs over at åbne min gave.
Jeg fik stille og rolig åbnet papiret og et hvidt kort viste sig. Et gavekort; et rejsegavekort. Jeg kiggede op på Lukas, både med lidt forvirrede øjne, men også lidt spørgende, for der stod ikke andet end “Rejsegavekort.”

“Vil du med en tur til Kina?” spurgte han. Jeg var fuldstændig mundlam.
“Jeg har aldrig været i Kina”, var det eneste jeg fik sagt, hvilket fik ham til at grine.
“Jeg har heller aldrig været i Kina din tosse”, grinede han. “Men Frikadella, jeg vil opleve Kina med dig.”

Jeg var helt mundlam, men min krop tog over. Den kastede sig over Lukas og gav ham både kys og varme kram. Selvfølgelig ville jeg med til Kina! Mig som aldrig har været udenfor byen. Vi lå på gulvet et stykke tid, før vi igen rejste os.

“Vent!”, udbrød Lukas pludselig. “Der er noget vi har glemt”, sagde han og tog min hånd og løb hen mod hoveddøren. Der stoppede han, kiggede op og placerede mig under misteltenen, for til sidst at give mig et stort kys. Jeg kunne mærke al vores kærlighed fylde rummet og varme os inderst. Da vores læber endelig slap hinanden stod vi blot under misteltenen og kiggede hinanden dybt i øjnene.