En fortælling om kærlighed | 5

Jeg kan stadig huske da Lukas flyttede ind hos mig. Vi havde datet i nogle måneder og vi sås hver eneste dag. En aften sad vi foran fjernsynet og så en virkelig kedelig film, men vi lagde knap nok mærke til hvad den handlede om, for vi var mere optaget af hinanden.
Det var Lukas som foreslog det; han har altid været den impulsive type. Jeg husker at jeg først grinede, men da det gik op for mig at han mente hvad han havde spurgt om, blev jeg igen alvorlig. Flytte sammen, tænkte jeg bare. Så er vi jo pludselig meget seriøse kærester.

For kærester dét var vi og det havde vi været et stykke tid. Men at flytte sammen, det var jo meget voksent og var vi jo egentlig heller ikke så gamle. Men selvom en masse tanker fløj gennem mit hoved, både positive og nervøse, så vidste jeg inderst inde godt at jeg ikke var i tvivl om mit svar; Selvfølgelig skulle vi bo sammen, selvfølgelig.

Allerede to dage efter gik vi igang. Vi tog op til Lukas’ lille hus og begyndte at pakke ned. Nogle ting skulle med, nogle skulle smide ud og nogle skulle hans roomie arve. Vi hyggede rigtig meget, grinede og drillede, men der var også smådiskussioner og skuffede øjne når vi ikke var enige om hvilke ting der skulle med. Men heldigvis var dét der var allermest af, kærlighed.

Det tog længere tid end beregnet at pakke ned og pakke ud. Både fordi vores møbler skulle blandes lidt, men også fordi vi begge havde hvert vores job som jo også skulle passes. Mange dage nåede vi kun lige hjem, pakke lidt ud, spise aftensmad, pakke mere ud og så i seng. Der manglede ligesom det hyggelige ved at flytte sammen.

En dag da jeg kom hjem, eller; En aften da jeg kom hjem efter at havde taget overarbejdstimer, kom jeg hjem til en glad kæreste som ventede mig på verandaen. Han tog mig i hånden og smilede, og jeg kunne nemt se at han havde gjort et eller andet udover det sædvanlige.

“Jeg har slet ikke været på arbejde i dag”, startede han, og åbnede døren. Det syn der mødte mig var næsten for godt til at være sandt. Lukas havde åbenbart taget fri, uden at fortælle mig om det, og så havde han i stedet for brugt hele dagen på at få vores ting på plads. Og ikke nok med det, så havde han også aftensmadden klar.

Jeg kunne have klappet i mine små hænder af glæde. Da jeg tog afsted fra hospitalet var jeg simpelthen så træt, men den her overraskelse blæste virkelig benene væk under mig. Lukas for pokker, tænkte jeg. Den mand altså, jeg var mundlam. Jeg vendte mig mod ham og krammede ham tæt, og han kvitterede med kys.

Vi nød den lækre mad han havde lavet og snakkede om løst og fast. Den aften var simpelthen så skøn, og da vi endelig gik i seng om aftenen i vores seng, i vores soveværelse, så føltes det bare så rigtigt.

Nej, jeg glemmer aldrig da Lukas flyttede ind hos mig.