En fortælling om kærlighed | 9

Jeg kan stadig huske mit polterabend. Lukas havde meget utraditionelt valgt at stå for planlægningen, sammen med nogle af mine veninder. Det eneste jeg fik af vide var at jeg en lørdag skulle stå klar kl 17 og jeg skulle have festtøj på.
Dagene op til gik jeg og prøvede at gætte mig frem til hvad de havde fundet på, men hver gang fik Lukas drejet emnet over på noget andet.

Lørdag middag begyndte jeg at gå i bad og gøre mig klar. Da jeg kom ud fra badeværelset og ind i vores soveværelse var Lukas væk. På sengen havde han efterladt en sort tøjpose og et brev.
“Her er aftenens udklædning. Husk at tage dit smukke smil med dig, det kunne jeg ikke pakke ned; og så hav en skøn aften. Jeg elsker dig Frikadella.” – stod der i brevet. Jeg knugede det lidt og sendte Lukas en kærlig tanke mens jeg åbnede tøjposen.

Indeni lå den smukkeste kjole. Jeg tog den straks ud af posen og lod den falde smukt om min krop. Den passede perfekt, selvfølgelig. Hvis der er noget Lukas kan så er det at komme med så skønne overraskelser som denne.

Da klokken var lidt i 17 kunne jeg høre bilerne standse udenfor. Få minutter efter stod mine fire veninder i stuen sammen med mig. Alle havde kæmpe smil, godt humør og var iklædt fantastiske kjoler.
Vi startede aftenen med et glas champagne som Sophia havde taget med. Darla fortalte mig om planerne for aftenen imens og da hun var færdig var jeg helt oppe og køre.

“Men først!”, sagde Amanda med et lumsk smil. “Først skal du lige skifte tøj.” Forvirret forklarede jeg at Lukas lige havde givet mig den her kjole og jeg troede at det var til nu. Pigerne fortalte at det var en del af overraskelsen, men at bruden til sit polteraben jo skal have noget specielt tøj på.

Og specielt var det. Jeg startede med at hive en paryk op ad posen; den var lilla. Kjolen jeg hev op lignede mest af alt en candyfloss; forskellige lyserøde farver, sløjfer og en masse puf.
Da jeg var kommet i tøjet kom Amanda og Jessika ind og hjalp mig med hår og makeup. Vi grinede og fjollede imens, for det så simpelthen så skørt ud. Men det skulle det jo selvfølgelig også.

Før vi tog afsted tog vi et gruppebillede. Det var et rigtig fjollet billede faktisk, men det fangede perfekt stemningen.

Aftenens plan var at spise mad i den limousine der ventede os ude foran. Den ville køre os rundt i to timers tid, og til sidst ende på Crasy Daizy; mit yndlingsdiskotek.
Derinde havde pigerne reserveret et bord til os hvor vi kunne hygge os hele natten. Vi indtog de mange flasker champagne, øl og farverige drinks mens vi dansede løs, både på gulvet, på baren og i sofaerne.

Pludselig stoppede dj’en musikken og begyndte at snakke i mikrofonen. Jeg husker at jeg på det tidspunkt var lidt fuld, men da han nævnte mit navn og bad mig sætte mig fordi en overraskelse var på vej, blev jeg ret hurtigt klar i hovedet.
Henne bag baren kunne jeg se en mand i brandmandskostume træde frem og klatre op på polestangen. Jeg blev bedt om at tage plads på en stol lige foran, og jo tættere på ham kom des bedre udsyn fik jeg og kunne se at det var Lukas. Min stripper til mit polterabend var min forlovede, og sikke et show han gav. Alle var ellevilde og skreg, kastede med konfetti, skålede og grinede.

Da Lukas’ show var slut kom han ned til os andre og festede videre. Jeg ved ikke hvad klokken var da festen var slut, men jeg ved at det var lyst udenfor.
Vi fangede en taxa som kørte os hjem. Sammen sad vi på bagsædet op ad hinanden, med flettede fingre og en masse nye og sjove minder.

Nej, jeg glemmer aldrig mit polteraben.