Sshh, it’s Ambrosia Eva… | 4

“Har du fundet ud af hvem Luna er? Adrian har aldrig snakket om hende før og hvis hun kender til os så ved hun hvem vi er, og så kan vi være i fare.”
Jeg snakkede med Florence oppe på kontoret. Mine tanker kredsede om to ting; Luna og landsbyen. Det vigtigste lige nu var vores sikkerhed og begge dele kunne bringe os i fare.

Florence fortalte at hun havde sendt Mitah ned mod byen. Mitah var en lille drageunge som vi fandt for nogle år tilbage og som kom til gården dagligt indtil vi til sidst tog den til os. Mitah er lilla og sidder helst på min skulder hvor hun føler sig tryg. På samme måde som Florence så ejer jeg Mitah så hvad jeg befaler bliver udført.

Mitah havde fundet Luna; navnet som Adrian havde tigget for. Da Florence var blevet vist frem fandt de en lille baby. Hun lå helt alene for sig selv i en vugge i et forladt hus. Jeg sagde jo at Adrian ikke ville kunne finde en pige, selvfølgelig var han alene. Men hvem er pigen?

Jeg lod tankerne skubbe væk. Hvis det blot er et spædbarn har vi intet at frygte. I stedet bør vi finde en ny boligsituation. Det er også en god mulighed for at forny sig. Gården er gammel og forældet men verden omkring os er i konstant fremgang.

Jeg har vist en non-blood kusine i Monte Vista. En moderne by med en masse historie. Vi kan bo hos hende i 20-30 år, og så måske komme tilbage til gården her. Jeg snakkede med Florence om det; hun havde godt nok ikke valget om at sige nej, men var alligevel positiv over beslutningen.
Jeg lovede hende at hun selvfølgelig ville få en have igen, men for nu var det min kusine vi flyttede ind hos.
Min kusine, det er længe siden jeg har set hende.