The Bucketlist | 7

“Står du ikke op, skat?”, hørte jeg min mor sige. Det var tirsdag og hverdagen var igen i gang; så godt som det nu var muligt. Amber var taget tilbage på universitetet, far var taget på arbejde og Sebastian i skole. Mor havde fri og sad nu på min seng ved siden af mig.

“Vi kan jo eventuelt begynde på et af punkterne på din liste?”, sagde hun spørgende med begyndende tårer i øjnene. Jeg smilede og kiggede væk.

Jeg skal i gang med min liste, men jeg har en følelse af, at lige så snart jeg starter så bliver det hele til virkelighed.

Mor gik ud fra mit værelse og jeg begyndte at klæde mig på. Igennem døren kunne jeg tydeligt høre hende græde hvilket gav mig enormt dårlig samvittighed. Tænk at det er mig som påfører min familie så meget smerte.

Jeg besluttede mig for at jeg ville starte med et simpelt punkt; Bage min yndlingskage uden at kigge på opskriften. Det skulle nok blive spændende, for i forvejen er jeg elendig i et køkken.

Jeg fandt en masse forskellige ting frem og begyndte at hakke og pille bær og gulerødder.

Jeg havde et par problemer hen ad vejen, men tog det ikke tungt. Til sidst blev kagen sat i ovnen og jeg brugte tiden på at vaske op, samt lave pynt.

Resultatet var faktisk ret imponerende. Jeg havde ikke troet at jeg ville kunne præstere at lave noget som så så indbydende ud, men her står den.

Jeg dækkede bordet og i samme øjeblik kom far og Sebastian hjem. De kiggede med store øjne over mod mig hvor jeg stolt stod med min kage.

“Så er der serveret, drenge”, grinede jeg. Vi satte os alle ned omkring bordet og fik et stykke kage. Den smagte ikke rigtig som jeg huskede min yndlingskage, men de andre så ud som om de rigtig nød den. Ikke fordi det var påtaget; det virkede ægte.

Jeg kiggede stille på de andre og glemte for en stund alt om min situation. Hvis bare hver dag kunne være som denne.

“Bucketlist; 1 down, 10 to go.”