We are the Legacy | Afsnit 46 – Milliecent | 6

Det er i dag Blaine har inviteret mig på sightseeing. Først ville han vise mig sit yndlingsgemmested i parken og bagefter skulle vi cykle ned til det åbne marked. Jeg havde håbet på at det kun var ham og mig, men hans mor insisterede på at Aimee skulle med, og da den ide først var blevet luftet så synes alle de andre at det kunne være vildt hyggeligt. Så Blaine, mig og Aimee tog på tur…

Solen stod høj på himmelen og det tegnede til at blive en varmere dag; ikke fordi nogle af dagene har været specielt varme, men i dag blev det +10 grader. Vi tog derfor kun vores lette overtøj på, men det var vel for meget for Aimee, som stadig kun havde minimalt tøj på.

“Kan du huske alle de gange vi har leget her i ruinerne?”, grinede Aimee og tog Blaine om halsen. Vi var taget op til Blaines yndlingslegested som barn. Det var en gammel park med en masse ruiner og ødelagte bygninger.
Blaine kiggede tilbage på hende og grinede. Han havde stadig min hånd, men jeg følte at jeg var nødt til at holde godt fast for at han ikke slap den.

“Kan du huske hvad der skete henne ved det ukrudt?”, smilede Aimee hemmelighedsfuldt og pegede. Blaine blev lidt stram i ansigtet og nikkede blot til hende, men hun forsatte.
“Det var dér Blaine kyssede mig første gang”, sagde hun og sendte mig nogle udfordrende øjne. Jeg kiggede ned i jorden og følte mig rigtig malplaceret. Vi gik en runde, eller det vil sige, jeg nød udsigten mens Blaine og Aimee genopfriskede minder. Det var slet ikke sådan her den her tur skulle foregå, tænkte jeg og irriterede mig over at Madelaine havde inviteret dumme Aimee med.

Vi tog videre ned mod det lokale marked. Det skulle være noget helt fantastisk med en masse mennesker, boder med frisk frugt og grønt samt små cafeer. Blaine havde fortalt at han hver søndag var med sine forældre og Aimee nede og hygge på markedet og købe lækre ting til søndagsmiddag om aftenen.
Da vi kom frem kunne jeg sagtens forstå hvorfor Blaine var så vild med det. Det var ligesom at træde ind på settet til en gammel fransk film. Blaine spurgte mig, og ikke Aimee, men mig, om vi skulle gå hen og kigge på de små boder. Jeg svarede glad ja og fulgte med ham.
Imellemtiden sad Aimee ved springvanden… og lignede en filmstjerne; øv.

Vi smagte på de forskellige, meget lækre frugter og gik bagefter hen til en af de andre boder hvor der stod et barn og solgte lemonade. Det smagte også helt fantastisk; man kunne nemt smage at det var friskt og hjemmelavet.
På et tidspunkt kom Aimee igen hen og forstyrrede os; gid hun dog bare ville gå hjem altså. Hun forstyrrer mig ferie med min kæreste! Jeg kunne mærke at jeg blev mere og mere irriteret over det, men heldigvis kunne Blaine mærke det på mig. Han tog mig i hånden og hviskede; “Jeg skal lige vise dig noget”.
Vi løb som skyldige teenagere, indtil vi nåede til et lille buskads.

“Milliemus, du ved godt at det er dig jeg elsker, ikk’? Til evig tid min prinsesse, til evig tid.”, hviskede han smilede med sit specielle blik i øjnene, og efterlod et blidt kys midt på mine læber.
Gud, hvor jeg dog elsker ham!