En fortælling om kærlighed | 11

Jeg kan stadig huske den dag, da jeg fandt ud af at jeg var gravid. Vi havde op til vores bryllup snakket om at vi begge gerne ville have børn og også mere end ét.
Omkring fire måneder efter vores store bryllup begyndte jeg at kunne mærke min krop forandre sig. Jeg tænkte straks på at jeg var blevet gravid eftersom vi ikke beskyttede os; Vi ville gerne være forældre.
Jeg snakkede med Lukas om muligheden for at det rent faktisk kunne være sket og han foreslog at købe en graviditettest med hjem fra arbejde.
Hele dagen gik jeg rundt med sommerfugle i maven, og på en eller anden måde synes jeg at det var spild af tid at bruge en test, for noget i mig sagde at der var bonus.
Jeg prøvede at fordrive tiden med noget let træning foran fjernsynet, men endte hurtigt ude i haven. Solen stod højt på himlen og varmede kraftigt så jeg søgte ly under den store parasol.

Da Lukas kom hjem hen ad aftenen stod han med sit smukke smil og viftede med graviditetstesten. Jeg grinede med ham og vi skyndte os ud på toilettet. Mens vi ventede på resultatet gik det pludselig op for mig at det sagtens kunne være falsk alarm. Mit humør skiftede og smilet forsvandt.
Lukas satte sig ned på gulvet med mig og lagde en hånd på min mave.

“Er der nogen hjemme?”, smilede han ned til maven og kiggede op på mig. Han vidste altid hvordan han skulle få mig til at grine. Vi sad et øjeblik på gulvet og holdt lidt om hinanden indtil vi kunne se resultatet på testen. Jeg puttede mit hoved helt ind til Lukas og lukkede øjnene mens jeg bad en lille bøn for mig selv.

Lukas sad tålmodigt, men så snart æggeuret ringede fløj vi begge to op. Det var nu vi skulle afsløre resultatet; Skulle vi være forældre eller ej?
Jeg blev stående mens Lukas gik hen og tog testen op. Han stod et øjeblik med den i hånden og var helt tavs. Da han vente sig mod mig havde han intet smil, men blot et meget passivt udtryk.

“Den er negativ”, sagde han. Tårerne i mine øjne hobede sig op og trillede stille end ad kinderne. Det var da vel løgn? tænkte jeg for mig selv, den kan da ikke være negativ?

Lukas kom hen og tog om mig.
“Vi prøver bare igen min skat”, var alt han sagde mens han knugede mig ind til sig. Først der lod jeg min gråd komme rigtigt frem. Jeg hulkede som et lille barn, så meget at jeg fik det dårligt.

Faktisk fik jeg det så dårligt at jeg kunne mærke min mave vende sig. Før jeg vidste af det stod jeg med ansigtet i toilettet, og med Lukas’ hånd på min ryg, mens han kom med en masse beroligende ord.

Vi gik i seng den aften, alt andet end glade. Vi skulle jo have været forældre, jeg kunne jo mærke at det var nu… Hvorfor var testen ikke positiv?

“Sover du?”, hørte jeg Lukas hviske. Vi havde ligget i sengen i et par timer, men ingen af os sov. Alle tanker fløj rundt og holdt os vågne. Jeg vendte mig mod ham og lod ham vide at jeg også var vågen.

“Jeg ringer til lægen i morgen”, fortalte jeg ham før jeg selv havde tænkt færdig. Hvad kunne lægen gøre? Måske kunne hun give os nogle gode råd til hvordan vi kunne optimere vores chancer for at få et barn.

Vi sad oppe hos lægen allerede følgende formiddag. Dr. Raymond havde indkaldt os begge til samtale så vi kunne få nogle tips og blive undersøgt. Hun startede med at fortælle at vi på nuværende tidspunkt intet havde at være bekymret for. Vi havde først lige droppet præventionen så vores kroppe skulle lige lære hinanden at kende på ny.

Inden konsultationen sluttede ville Dr. Raymond gerne undersøge mig. Hun skulle bruge en urinprøve og så var det op på briksen. Jeg gik på toilettet og gjorde som hun bad mig om og kom kort efter ind i konsultationslokalet igen.
Mens jeg lagde mig op på briksen med Lukas stående ved min side, gik Dr. Raymond ud for at tjekke om alt var i orden mht urintesten.
Jeg lå lidt ubekvemt; det er aldrig rart at få foretaget sådan en undersøgelse, men med min mand ved min side skulle det nok gå. Han knugede min hånd mens han kiggede ned på mig.

Pludselig gik døren op og Dr. Raymond kom igen ind.
“Du kan bare hoppe ned igen, Ella”, sagde hun og satte sig igen bag skrivebordet. Jeg tænkte straks det værste, men gjorde hvad hun sagde.
Jeg tog stille mit tøj på igen og satte mig tilbage på stolen overfor Dr. Raymond. Hun kiggede ned i min journal og sagde ikke ét ord, indtil hun til sidst kiggede op.

“Du kan ikke blive mere gravid end du er nu”, sagde hun og smilede. Først var jeg helt forvirret. Var jeg gravid? Eller kunne jeg ikke blive gravid? Hvad mente hun?
Vi fortalte at vi dagen før havde taget en hjemmetest, men at den havde vist negativt. Til det svarede hun at en hjemmetest godt kan vise falsk negativ, så det var godt vi var kommet herop i dag.
Lukas rejste sig og gik hen og holdt om mig.

“Hører du ikke hvad hun siger?”, smilede han. “Ella, du er gravid! Vi skal være forældre!”

Jeg var gået i stå, men pludselig gik det op for mig. Jeg skal være mor; Vi skal være forældre! Jeg begyndte at grine helt fjollet og rejste mig op mod Lukas. Han stod allerede klar med et stort kram.
Da vi var faldet lidt ned igen forsatte vi snakken med Dr. Raymond. Vi aftalte nogle lægetider til forskellige skanninger og prøver.

Da vi til sidst kom ud fra konsultationen var vi fuldstændig høje på lykke. Vi nåede kun lige udenfor i det gode vejr før Lukas hev mig ind til sig. Vi stod et øjeblik og lod det hele synke ind.

Jeg var gravid. Vi skulle være forældre. Mit liv begyndte da jeg mødte Lukas og vores eventyr startede da vi blev gift. Men nu skal vi have et barn; Nu starter vores livsværk.

Nej, jeg glemmer aldrig den dag jeg fandt ud af, at jeg var gravid.