We are the Legacy | Afsnit 32 – Damon| 4

“Kan du ikke lige tage hende!?”, hørte jeg Chloe råbe opgivende ude fra badeværelset. Jeg lå i min seng og kunne sagtens høre Yasmine græde oppe fra førstesalen, og irriterede mig over at hun ikke selv kunne tage sig af hende. Det er søndag og min sidste dag hvor jeg kan sove længe inden jeg skal tidligt op på kassernen igen, så selvfølgelig vil jeg have lov til at sove længe.
Jeg lå kun et øjeblik før Chloe stod i døråbningen med Yasmine på armen. Hun var helt bleg i ansigtet og sagde ikke noget, men lagde blot barnet på sengen ved siden af mig, mens hun igen gik ud på badeværelset.

Jeg kiggede på min lille pige som var faldet til ro, men jeg prøvede at vågne nok til at kunne holde øje med hende. Detvar da irriterende at Chloe skulle være i bad så længe ad gangen, der sker jo alligevel intet på en søndag; hun burde rydde op i huset i stedet for!

Jeg blev afbrudt i mine tanker af et stort brag; det kom fra badeværelset. Jeg rejste mig hurtigt og tog Yasmine på armen og gik ud for at se hvad der skete.
Midt på gulvet lå Chloe. Hun var helt bevidstløs og fra hendes næse løb der blod. Jeg blev meget nervøs, lagde barnet på gulvet og satte mig ned til hende, mens jeg prøvede at få liv i hende.

Jeg tog fat i min mobil mens jeg stadig sad med Chloe tæt mod min krop. Hun begyndte at komme til sig selv, mens jeg havde alarmcentralen i røret, og lå forskrækket og kiggede sig omkring.

“Hvad skete der?”, spurgte hun med stor forvirring i stemmen. Jeg kiggede ned på hende med undren, forklarede at en ambulance var på vej og at hun bare skulle blive liggende, mens jeg lagde Yasmine op i sin seng. Hun lå stadig på gulvet ved siden af os og pludrede uforstyrret.

Der gik et kort øjeblik inden ambulancen kom. Det var uden udrykning og alt forløb stille og roligt, mens redderne forklarede alt. Der blev målt blodtryk og blodsukker, men da de ikke kunne finde noget unormalt tog de afsted igen, dog med beskeden om at Chloe skulle slappe af i dag og få sig noget god mad med energi og højt sukkerindhold.

Typisk, var egentlig min eneste tanke. Så står min søndag, min sidste fridag med at rydde op og passe børn mens hun bare skal dase den…
Jeg kunne dog ikke lade være med at tænke på om hun fakede en fridag eller om hun faktisk faldt legitimt om.