We are the Legacy | Afsnit 39 – Damon | 6

Der gik desværre mange dage før Chloe fik taget sig sammen til at tage til lægen, men da hun endelig gjorde fandt han intet. Hun blev sendt hjem med en henvisning til en speciellæge som hun skulle opsøge to dage efter.
Imellemtiden, mens hun var alene hjemme fik hun desværre et krampeanfald. Det foregik på samme måde som første gang, den eneste forskel var at nu stod hun alene med både dét og tre børn.
Da hun vågnede midt på gulvet lå Jarremy ved hendes side og aede hende på armen. Hun kiggede op på sin store dreng med et meget anstrengt smil og prøvede at rejse sig op.
Hun tog ham helt ind til sig og kyssede hans hår, mens tankerne kredsede om det forestående lægebesøg.

De to dage Chloe skulle vente gik utrolig langsomt, men da dagen endelig oprandt turde hun ikke gå ind. Tænk hvis lægen sagde at der var noget galt?
Han undersøgte hende og tog nogle tests. Chloe fortalte om sin situation, sine krampeanfald, hovedpine og ekstreme træthed. Det vækkede en bekymring hos lægen, som sendte hende til en MR-skanning.
Mens hun lå i den meget store skanner fløj den ene tanke efter den anden forbi. Tænk hvis der er noget galt? Hvad skal der så ske? Hvad med børnene? Hvad med Damon? Bliver han mon sur? Kan han overhovedet tillade sig at blive sur?

Chloe blev afbrudt i sine tanker; undersøgelsen var slut og hun blev sendt ud i endnu et venteværelse mens lægen kiggede på billederne.

Der gik næsten en time før lægen kaldte Chloe ind på sit kontor. Hun blev bedt om at tage plads mens han fortalte om resultatet af skanningen. Efter hun havde hørt konklusionen stoppede hun dog med at lytte. Hun gik i choktilstand, men sad ganske stille og sagde ikke en lyd, mens tårerne løb ned af hendes kinder i massevis.
Cancer; kræft. Lægen havde fundet en tumor på størrelse med en knyttet hånd; det vil sige, en rigtig stor tumor. Den sad på indersiden af kraniet og den sad meget nær hvor rygsøjlen ender i nakken.
Lægen anbefalede at hun startede behandling med det samme; der var ingen tid at spilde. Uden behandling ville hun ikke leve året ud.

Chloe gik ud fra lægehuset med tasken fuld af brochurer og hovedet fuld af tanker; og nu også cancer. De værste tanker hun var faldet over i venterummet og i den tid hun lå i skanneren, var nu blevet virkelighed.

I samme øjeblik hun kom hjem tog hun telefonen og ringede til Damon.

“Du ved godt at jeg ikke kan snakke midt på dagen! Det har bare at være vigtigt!”, snerrede han ad hende. Hun kiggede ned på telefonen, trillede en tåre og svarede ham;
“Vil du ikke nok komme hjem; Jeg har cancer i hjernen.”