En fortælling om kærlighed | 13

Jeg kan stadig huske den første tid med Madicken. I alle de bøger og film vi havde set under graviditeten, virkede det som en leg at skulle tage sig af et spædbarn.
Realiteten var noget helt andet. Det var ikke fordi hun var et svært barn, hun græd bare meget, og ofte om natten. Om dagen hyggede vi og gik ture i klapvognen, puslede på gulvet og legede med farver, men lige så snart mørket faldt på blev hun en meget ulykkelig lille baby.
Vi prøvede alt muligt, men måtte mange nætter opgive vores egen søvn for at være hos hende.

Lukas og jeg hjalp hinanden rigtig meget når hun var ked, men jeg som mor måtte trække det større læs da Lukas også skulle passe sit job. Det gjorde mig egentlig ikke så meget, for selvom det var hårdt så var det også en fantastisk følelse at se hende smile op til mig, høre hendes små pludrelyde og kunne holde hende helt tæt.

Vi brugte meget tid på det store tæppe på gulvet eller oppe ved puslepladsen. Når vejret var til det gik vi tur ned i parken, til stranden eller hjem og besøgte Madickens bedsteforældre.

De var selvfølgelig helt vilde når vi kom forbi. Jeg synes selvfølgelig også at det var hyggeligt, både at komme lidt ud, men også at kunne slappe lidt af mens Madicken sad hos mormor/farmor og farfar.
Jeg snakkede meget med min mor om hvad vi kunne gøre for at Madicken ikke ville være så ked af det om natten, men hun smilede bare at sagde at det nok skulle komme; Madicken var trods alt kun et par måneder gammel.

Da Madicken var næsten 10 måneder gammel før hun sov alene på sit eget værelse. Hun vågnede kun to/tre gange i løbet af en nat og kunne lulles i søvn med en flaske og musikken fra sin uro. Lukas og jeg begyndte at kunne sove igennem om natten og det pyntede på vores forhold. Ikke at der havde været kurrer på tråden, men når man ikke får sin søvn og samtidig skal passe både hus, baby og job så kommer forholdet ofte i sidste ende.
Heldigvis var vi begge meget opmærksomme på det og udnyttede enhver lejlighed til at være romantiske.
Lukas kom hjem med blomster og jeg sørgede for at maden var klar til ham.

Madicken var også glad for sin far og genkendte ham når hun så ham. De havde et bånd, og havde haft det helt fra starten, mellem sig som kun findes mellem far og datter.

Vi begyndte at forberede Madickens fødselsdag allerede en måned før hun fyldte år. Vi inviterede kun bedsteforældre, Jones og Sophie. Sommeren var igen over os, så vi havde valgt at holde en udendørsfest i haven. Madicken, som allerede kravlede rundt mellem vores ben nød at være i centrum. Mormor havde lavet en masse lækre chokoladescones, som blev nydt i fulde drag af os alle.

Madickens etårs fødselsdag var en succes. Sidst på dagen da vi var ved at være trætte og gæsterne var på vej hjem overraskede hun os alle sammen. Hun stod og holdt fast i bordkanten, men pludselig slap hun og gik hele fire skridt.
Det var første gang at hun gik helt selv, og så på sin fødselsdag. Mit lille vidunderbarn.

Nej, jeg glemmer aldrig den første tid med Madicken.