Sshh, it’s Ambrosia Eva… | 6

Der gik ikke længe før hele huset var under renovering. Florence gik mest i haven sammen med Luna hvor de sørgede for at alle planterne blomstrede perfekt. Det virker som om hun prøver at lære Luna lidt fetrick, men hun burde vide bedre at det kun er feer som kan opnå den slags magi.

Irina og jeg stod for selve huset. Planen var at Florence og Luna skulle bo i haven i fehytten, men eftersom vi stadig ikke har fundet en formular til Luna, så kan hun ikke være der. Derfor har de to fået førstesalen hvor både solen, men også månen skinner ind. Noget som et livsnødvendigt for Florence.

I stedet er Irina og jeg flyttet i kælderen. Jeg har fået overbevist hende om at indrette det efter gammel tid. Jeg savner ærlig talt gården og Irinas topmoderne hus gør mig lidt forvirret; jeg savner allerede de simplere tider.

Mens tiden går prøver jeg at få studeret lidt omkring hvad Luna er og kan være. Hun er ikke som mig og Irina, hun er ikke som Florence og hun er ikke som Adrian. Hun er sort; et sort barn. Men ikke sort på den afrikanske måde. Sort på en ond måde, og det bekymrer mig for tilbage i tiden da Florence var baby var der snak om en ny kraft. Måske er det Luna, det lille spædbarn som er den nye kraft, og hvad hvis den nye kraft er ond?