The Bucketlist | 9

Jeg vågnede i min seng og var underligt nok fyldt med energi. Jeg kiggede over på uret som viste 3.41. Om ca en time ville solen vise sine første stråler.

Jeg tog mit tøj på, lagde makeup og pakkede min del af picnickurven. Kort efter sad jeg på min cykel mod stranden. Så tidligt om morgenen hvor det stadig er mørkt var det også lidt koldt. Jeg fortrød stille at jeg ikke havde taget noget mere tøj på.

Samtidig havde jeg dog også en følelse af frihed. Med vinden i håret og den stille by omkring mig, følte jeg mig som et friskt og rask menneske.

Da jeg nåede frem mod stranden var Ryder og Meghan allerede ankommet. Vi satte os i sandet omkring hinanden og snakkede som i gamle dage mens vi spiste vores medbragte mad. Der var ingen sygdom, ingen tristhed og ingen død. Til gengæld var luften fuld af latter, smil og tøsefnidder.

Da solen viste sine første stråler blev der til gengæld helt stille. Vi sad alle tre opslugt af de smukke farver som bredte sig himlen og gav genskær i havet. Duften af en ny dag strøg ind over os og jeg endte med at trille en tåre.
Men det var ok, for det var ikke en trist tåre. Det var en sentimental tåre. En tåre som trillede ned mod min mund hvor et stille smil var plantet.